"Vi lå i lage i ærefrygt," tilstår Nikolaj Arcel og ser ud, som om han forsvinder tilbage i den tilstand, han befandt sig i for 3-4 år siden.
"Jeg sidder her i dag, helt rolig og fattet, fordi jeg er glad for resultatet, og jeg er stolt af den rejse, vi har været på. Men da vi begyndte, havde vi ikke andet end en vanvittig ærefrygt."
Nu, godt tre år efter, at Arcel og hans medforfatter Rasmus Heisterberg rystede den kvælende ærefrygt af sig, er "En kongelig affære" klar til at indtage Berlin i hovedkonkurrencen. Filmen er en stort opsat kostumefilm, der udspiller sig mellem Kong Christian den 7., der sandsynligvis led af skizofreni, hans britiske dronning Caroline Mathilde og den tyske livlæge Johann Friedrich Struensee, der var uofficiel regent af Danmark fra 1770 til 1772.
Dramaet bæres frem af de to internationale stjerner Mads Mikkelsen, der spiller Struensee, og svenske Alicia Vikander som den unge dronning, samt den unge debutant Mikkel Boe Følsgaard i rollen som kongen. Filmen udspiller sig i imponerende naturscenerier, der skal illudere Danmark før landbruget møblerede det godt og grundigt om, og med computerbehandlede billeder af København uden bannere og biler.
En prinsesse og en skør konge
Ærefrygten, som de to filmskabere følte i begyndelsen, havde sin helt naturlige forklaring. Det er trods alt et af de mest definerende øjeblikke i Danmarkshistorien, som de har fingre i. Ved siden af Harald Blåtands beslutning om at gøre danerne til kristne i 948, det pinlige danske nederlag til prøjserne ved Dybbøl i 1864 og den uventede triumf ved europamesterskaberne i fodbold i 1992, er Struensee-affæren en af de begivenheder, der har formet danskerne. Man kan diskutere, hvordan det har påvirket den danske mentalitet, men der er ingen tvivl om, at det er en af de store fortællinger i dansk historie.
"Vi brugte 8-9 måneder på at være skræmt fra vid og sans og ikke komme nogen vegne og sige "uh, nej vent lige lidt og hvad var det, syttenhundredesyvognoget …" Det var helt forfærdeligt, indtil vi turde give slip og sige "godt, nu ved vi alle de her ting. Vi har læst syv bøger om Christian den 7. De siger alle noget forskelligt, men vi tror på, at han var sådan, så vi tager det og det og det."
"Det er en sindssygt god historie, en af de allerbedste historier, der er," mener Nikolaj Arcel.
"Opbygningen er ligesom et eventyr. Man har en oplyst 15-årig prinsesse, som spiller musik og læser bøger, og så bliver hun gift med en skør konge. Allerede der begynder konflikterne. Og sørme om ikke kongen får en ny bedste ven, som hun forelsker sig i. Og den affære, der udvikler sig, er ikke kun en kærlighedsaffære, men også et venskab mellem kongen og livlægen, som skaber politisk forandring i en så voldsom grad, at der kommer en omvæltning i hele landet. Man kan næsten ikke bede om et bedre forlæg, hvis man vil lave drama," siger Arcel.
Historiefortælling på film
I danske ører kunne fortællingen om en tysker, der stjæler kongens unge kone, får et barn med hende og tilmed snupper magten over Danmark, have en fæl klang. Men Struensee er på ingen måde skurken. Han var oplysningsmand og tilhænger af de nye vinde, der bredte sig ud over Europa med franskmændene Voltaire og Rousseau som forbilleder.
Det Danmark, han ankom til i 1769, tilhørte den mørke middelalder. Tanken om at uddanne og frigøre folket var ren science fiction. Det ændrede Struensee, da Christian den 7. gav ham lov til at regere – men for hastigt. Efter at have indført blandt andet børnehjem og ytringsfrihed tog de konservative kræfter magten fra Struensee, der blev halshugget og sat på hjul og stejle, det vil sige skåret i bidder og hængt op i københavnernes park til skræk og advarsel. Caroline Mathilde blev landsforvist og døde tre år senere, 24 år gammel.
Det er fakta, men rundt om de fakta findes mange usikkerheder. Hvor tosset var Christian den 7.? Hvor meget elskede Caroline Mathilde og Struensee hinanden? Hvor magtliderlig blev Struensee? Det er her, der er grund til at have ærefrygt, for som bekendt er film så kraftfuldt et medie, at film om historiske begivenheder let bliver til sandhed i vores fælles bevidsthed. D-dag så naturligvis ud præcis som i "Saving Private Ryan" – så livagtige er Steven Spielbergs billeder nemlig. Og gangstere i 1930'ernes og 40'ernes New York så ud som i "Godfather" – så fascinerende virker Francis Ford Coppolas version på os. Men Nikolaj Arcel, der som bekendt er kommet sig over sin ærefrygt, er ikke nervøs ved tanken om, at hans bud på en af Danmarks bedste historier ender med at blive vores fælles arvegods.
"Alt hvad vi har læst indikerer, at de her mennesker var nogenlunde, som vi beskriver dem. Måske har vi gjort dem lidt mere forelskede, lidt mere passionerede, lidt mere vanvittige. Alle historiske film tonser rundt i årstal og begivenheder og udelader nogle karakterer. Alternativet er en tør film, hvor der ikke sker noget specifikt, men det er der jo ingen, der gider se."
"Fortæl den historie du synes er spændende!"
Det ved 39-årige Nikolaj Arcel og hans faste forfattermakker, Rasmus Heisterberg, bedre end de fleste danske filmfolk. Siden Arcels debut som instruktør med "Kongekabale" i 2004 er makkerparret blevet bannerførere for en ny generation af danske filmfolk, der ikke gider europæisk kunstfilm med håndholdt kamera og mangelfuld lyssætning, men vil lækre, stramt komponerede genrefilm a la Hollywood. Det er naturligvis stærkt forenklet, men forenklingen passer ganske fint på Arcels tre bredt underholdende film, den politiske thriller "Kongekabale", børnefantasyfilmen "De fortablte sjæles ø" (2007) og mandekomedien "Sandheden om mænd" (2010). I det lys giver det god mening, at Nikolaj Arcel nævner Milos Formans "Amadeus", der fortæller om komponisten Antonio Salieris jaloux forhold til naturgeniet Wolfgang Amadeus Mozart.
"Når jeg ser den, føler jeg at det virkelig er sket, selvom det er fuldstændig løgn fra ende til anden. Mozart og Salieri havde slet ikke det forhold. Men det gør mig ikke noget. Det er bare en dramatiker, der er blevet inspireret af virkelige hændelser. Man skal jo fortælle den historie, man selv synes er spændende. Man har et ansvar for ikke at lyve og decideret ændre på noget, som havde en kæmpe betydning. Man har et moralsk ansvar, men man har et endnu større ansvar for at fortælle en god historie."
"Det er klart, at der er ofre, men vi har også tonet virkeligheden ned for at gøre den troværdig. Vi ved, at enkedronning Juliane Marie, der var med til at styrte Struensee, var rimelig barsk. Hun havde en lille kikkert, som hun stod med og så på Struensees henrettelse, men det var for hardcore for vores film."
"Jeg er fuldstændig barnligt og ægte fascineret af de her mennesker. Det eneste jeg havde som dogme var, at jeg gerne ville lave en stor episk kærlighedsfilm. Vi har moderniseret karaktererne, gjort deres følelsesliv og deres tankegang moderne, så man lettere kan leve sig ind i historien, og så kan man kalde os romantikere, og det må du meget gerne. Vi er romantikere. Det er en romantisk film. Vi tror på kærligheden. Jeg håber det var sådan, det foregik. Jeg håber ikke det var et eller andet kynisk magtspil og at Struensee og Caroline Mathilde kun lavede et barn sammen fordi de kedede sig."
Derfor vil eftertiden ikke kun se Kong Christian den 7. som en råbende tosse, der væltede rundt i Københavns natteliv med prostituerede, men som en følsom begavelse, der hungrede efter accept. Dronning Caroline Mathilde vil heller ikke længere være den dumme gås, hun ofte er blevet beskrevet som, men en kulturel intellektuel. Struensee vil ikke længere kun være den magtbegærlige tysker, som det har været bekvemt at præsentere ham som. Og frem for alt vil fremtiden huske Caroline Mathilde som en begavet skønhed i skikkelse af Alicia Vikander mens Struensee vil forblive en visionær hunk a la Mads Mikkelsen. Men det er en helt anden historie. Det er, helt præcist, film – og ikke historie.
Artiklen har været bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM#74 , februar 2012.
En kongelig affære
En fortælling om den dramatiske kærlighedshistorie mellem Dronning Caroline Mathilde af Danmark og Johan Struensee, Kong Christian d. VII's livlæge. Caroline og Johan drømmer begge om et bedre liv for Danmarks befolkning og gennem hans indflydelse på kongen, formindskes aristokratiets magt og samfundsreformer bliver indført i landet.
