1973-2018. Manuskriptforfatter Rikke de Fine Licht døde kort før jul efter et længere sygdomsforløb. Rikke blev uddannet som manuskriptforfatter fra den Danske Filmskole i 2005 og havde inden da arbejdet som lærer. Rikke de Fine Licht var med på tv-serier som 'Den som dræber', 'Dicte', 'Hånd i Hånd' og 'Ludvig og julemanden' og skrev sammen med Louise Friedberg manuskript til spillefilmen 'Eksperimentet' om tvangsfjernelse og omskoling af grønlandske børn til elite-danskere og rollemodeller i det nye Grønland.
Rikke de Fine Licht skiftede i midten af 2018 navn til Sofia Uhrenholt. I disse mindeord har vi dog beholdt navnet Rikke.
Rikke vil af sine venner og kollegaer blive husket som en nysgerrig og fordomsfri forfatter, der altid mødte mennesker og sager med en sjælden åbenhed. Som manuskriptforfatter Karina Dam udtaler: "Rikke forstod, at der altid er flere versioner. Flere blikke. Og hun havde ikke travlt med at demonstrere sin egen holdning, men virkede altid mere interesseret i diskussionen. Hun havde et kæmpe overskud og humor. Hun var direkte forbilledlig, når det kom til at håndtere modgang og afslag. Hun var så god til ikke at tage det personligt. Hun stolede på sit eget instinkt, havde kæmpe integritet. Stod fast, men var aldrig skråsikker."
At Rikke var en særdeles klog og vellidt forfatter i den danske filmbranche afspejles af, at hun blev ved med at få tilbudt hovedforfatterjobs, selv efter hun fik konstateret terminalkræft. Overalt beskrives hun som en god kollega, der var betænksom, generøs og uselvisk, og som altid stod klar til at hjælpe andre forfattere med jobs og gode råd.
Manuskriptforfatter Anna Neye: "Hun var en fantastisk ven. Hun var altid interesseret i, hvad der foregik i ens liv. Hun var vanvittigt sjov, og hun var klog – jeg kaldte hende Yoda for sjov, og der er ting hun har sagt, som jeg stadig bruger som råd i aktuelle situationer."
Mange vil nikke genkendende til, at med Rikke blev man hurtig privat. Nysgerrigt og levende tog hun fat om opgaver, historier og mennesker. En guidebog til menneskelig opførsel. Hun imponerede med at skifte fag fra lærer til forfatter, men pædagogikken tog hun med som en ven.
Som kollega Thomas Glud siger: "Jeg under alle de børn, hun har undervist, og alle de filmfolk, hun har danset med. Hun var lys og glæde, skinnede på dem omkring sig, varmede og lyste op i deres sind. Alt i verden er forgængeligt, men Rikkes opførsel, væremåde og fortællinger vil leve for altid."
Karina Dam: "I den tid hun var syg, talte vi meget om alt det gådefulde ved livet. De spørgsmål som vi forventes at beskæftige os med som forfattere, men som fik et andet nærvær, da hun blev syg. Jeg var tit imponeret over hendes vilje til at se muligheder, se skønheden, se det bedst mulige udfald. Hun var inspirerende i sin måde at insistere på lyset. Aldrig demonstrativt. Bare ved at være den hun var – lyttende, leende. Jeg kommer aldrig til at glemme hendes latter. Alt lettede, når hun grinte.
Rikkes tilgang til det at fortælle historier og begå sig i filmbranchen har været en stor inspiration for alle, der har mødt hende. Rikke kunne om nogen få vendt en dårlig situation til noget positivt.
Karina Dam: "For år tilbage inviterede hun en håndfuld manusforfattere til middag. Vi havde alle sammen skrevet på det samme projekt. Havde alle sammen forladt det i utide. Enten fyret eller gået selv. Vi følte os dårligt behandlet og udpinte af hele forløbet. Rikke inviterede til det, vi lidt vittigt kom til at kalde "sorggruppen". Hun serverede chiligryde. Jeg har aldrig smagt en bedre chiligryde. Nøje afstemt med kanel, chokolade, rød chili. Efter chili og debriefing var alt det forslåede næsten mirakuløst ude af kroppen. Rikkes blik på situationen, hendes totalt smittende latter, hendes væsen, fik os til at stole på alt det gode igen. Hun var et fint, fint menneske. Hun er et fint menneske. Rikke. Sofia. Fine."
Danske Dramatikere, København 16. januar 2019