New Danish Screen støtter ny spillefilm

Filmstøtteordningen New Danish Screen har givet produktionsstøtte til Heidi Maria Faissts spillefilmdebut "Velsignelsen".
Heidi Maria Faisst afsluttede Den Danske Filmskole i 2003 med "Pagten", som blev udvalgt til Cinéfondation i Cannes. I 2006 instruerede hun for New Danish Screen novellefilmen "Liv", som vandt en Robert for bedste novellefilm. Faisst har netop afsluttet børnekortfilmen "Frederikke".
I "Velsignelsen" bliver Katrine og Andreas forældre til en yndig lille pige. Alt burde være glæde og idyl. Men Katrine har svært ved at knytte følelser til den lille, og hun vender sig til sin mor for støtte. Desværre udvikler det, der skulle have været en hjælp, sig hurtigt til en kamp mellem Katrine og hendes mor. En kamp om sårbarhed og kontrol og om retten til sine egne følelser og sit eget liv.Lærke Winther, Solbjørg Højfeldt og Mads Riisom spiller de tre hovedroller. Heidi Maria Faisst har selv skrevet manuskript, Manuel Alberto Claro er fotograf, og Meta Foldager producerer for Zentropa. New Danish Screen støtter med 4,5 mio. kr.DFI instruktør-profil:Heidi Maria FaisstFor yderligere oplysninger:New Danish ScreenJakob Kirstein Høgel, 3374 3675, jakobh@dfi.dk