Nordisk Panorama i Malmø

KORT&DOK. 600-800 nordiske og internationale filmfolk er samlet, når Nordisk Panorama den 20. september åbner dørene for fem dages dokumentar- og kortfilmfestival.

Malmø agerer værtsby, når Nordisk Panorama fra den 20. september åbner dørene til fem dages dokumentar- og kortfilmfestival for både publikum og branchefolk. Ni danske film er i konkurrence, mens nordiske filmfolk mødes for at pitche og finde finansiering til nye og igangværende projekter med internationale salgsagenter, distributører og festival-arrangører.

Nordisk Panorama har tidligere turneret mellem de fem nordiske byer Oulu i Finland, Malmø i Sverige, Reykjavik i Island, Bergen i Norge og Aarhus. Nu har festivalen på sit 24. år fundet varigt fodfæste og vil fremover blive afholdt i Malmø. Folkene bag festivalen håber på på den måde at skabe et trofast publikum, der vil vende tilbage år efter år.

Nordisk Forum

Det er 20. gang, at Nordisk Forum løber af stabelen som en af de vigtigste finansieringsplatforme for den nordiske dokumentarfilmbranche med pitching-sessioner, individuelle møder og netværksevents. 24 udvalgte projekter vil blive pitchet, heraf 8 danske:

  • "Natural Disorder" – Moving Documentary Aps
  • "A Modern Man" – Danish Documentary
  • "Circle of Hell" – Fridthjof Film A/S
  • "Human Female Sexuality" (wildcard) – Fridthjof Film A/S
  • "The Circus Dynasty" – Hansen & Pedersen Film og Fjernsyn
  • "Afghan Justice" – Made in Copenhagen
  • "School of Democracy!" – Magic Hour Films ApS
  • "Redemption" – North Bridge Film

Nordisk Panorama regner med, at op mod 200 filmfolk vil deltage i Nordisk Forum og forventer at omkring 60-70 procent af de projekter, der bliver pitchet, vil finde finansiering som følge deraf.  

Læs mere og se programmet for Nordisk Forum.

Nordisk Panorama Marked

Nordisk Panorama Marked er et tilbud til internationale filmfestivaler, distributører og indkøbere, der vil have indblik i, hvad der rører sig på den nordiske kort- og dokumentarfilmscene.

Som noget nyt tilbyder Nordisk Panorama i år et "Work-in-Progress"-program, hvor seks dokumentarfilmprojekter under produktion vil blive præsenteret for branchen med henblik på at give filmene det sidste skub, hvad enten det drejer sig om at finde en salgsagent, en tv-distributør eller en international festivalpremiere."Work-in-Progress"-programmet byder på en præsentation af to danske projekter:

"If I Can't Dance – It's Not My Revolution"
Fridthjof Film/Dharma Film
Instruktør: Marie Skovgaard og OZ
Producer: Jesper Jack/David B. Sørensen

"The Farmer and the Universe"
Danish Documentary
Instruktør: Phie Ambo
Producer: Malene Flindt Pedersen

Læs mere om Nordisk Panorama Marked.

Ni danske film i konkurrence

Ni danske film er i konkurrere i tre kategorier; Nordic Documentary, Nordic Short Film og New Nordic Voices. De ni danske film er:

 

Best Nordic Documentary

"My Love – historien om Poul og Mai " af Iben Haahr Andersen
"The Act of Killing" af Joshua Oppenheimer
"White Black Boy" af Camilla Magid

Best Nordic Short Film

"Et dukkehjem" af Tobias Gundorff Boesen
"For livet" af Martin Reinhard
"Min bror" af Ulaano Salim

Best New Nordic Voice

"A World Not Ours" af Mahdi Fleifel
"Daimi" af Marie Grathø Sørensen
"Pregnant" af Angelina Colom

Nordisk Panorama byder derudover på et hav af filmvisninger, seminarer og workshops.

Se mere på festivalens hjemmeside www.nordiskpanorama.com