Onlinefestivaler skaber ikke samme fortrolige møde

INTERNATIONALT. Hvad betyder det for den danske filmbranche, både økonomisk og kunstnerisk, at forårets og sommerens filmfestivaler bliver aflyst eller rykker online? Vi har spurgt en instruktør, en producer, en salgsagent og en festivalkonsulent, der alle i hvert fald er enige om, at de savner netværk og nærvær.

Under normale omstændigheder ville hele verdens filmbranche i disse dage have været samlet på Croisetten i Cannes. Men med coronavirussens indtog er intet længere normalt, heller ikke filmfestivalerne.

Siden South by Southwest i Austin, Texas, som den første store festival aflyste sin 2020-udgave i marts, er forårets og sommerens festivaler, fra Tribeca i New York til Locarno i det sydlige Schweiz, faldet på stribe – eller som CPH:DOX rykket online i en ændret version. Ifølge Filminstituttets festivalkonsulent for spillefilm Lizette Gram Mygind udkommer cirka to tredjedele af de planlagte internationale festivaler i digitale udgaver.

Situationen har tvunget hele branchen til at omstille sig og gentænke lancering, salg og møder med publikum. Blandt andet må producenter og salgsagenter, der havde regnet med at lancere deres film på en filmfestival, tage stilling til, om det nu bedst kan betale sig at udskyde premieren, til de fysiske festivaler er tilbage, takke ja til en digital premiere på en onlinefestival eller "nøjes" med at sende filmen i de danske biografer.

Lizette Gram Mygind siger, at valget "kommer helt an på, hvad det er for en film":

"For mindre film, især genrefilm og film af nye talenter, kan det være en god mulighed for at afprøve at udkomme på en onlineplatform. Men jeg kan godt forstå, at producenterne på de større film er bange for at drukne, for man får ikke samme omtale i pressen ved at blive vist på en mindre onlinefestival. Og de større film har jo mere at miste økonomisk," siger hun.

Webinar om festivaler

'Festivaler og internationalt salg, når verden er lukket ned' er titlen på en af tre webinarer, som Filminstituttet afholder i juni. Webinarerne er en erstatning for FIKTIONSDAG, den årlige inspirationsdag for branchen.

Overordnet er hensigten med webinarerne, at producenter, instruktører og distributører deler viden i relation til corona og den hverdag, der kommer efter. Arrangementerne er målrettet branchen.

Anbefaler du dem at droppe festivalerne og bare få en dansk premiere?

"Man skal virkelig tænke sig godt om. Lige nu ser der ud til at blive nogle ret gunstige forhold for danske film i de danske biografer til efteråret, hvor der normalt er stor konkurrence fra de amerikanske film. Så medmindre man står med en helt fantastisk mulighed og har fået en tidlig tilkendegivelse fra en stor festival i 2021, skal man overveje at tage den danske premiere. Men det er et økonomisk spørgsmål, som en producent bedre kan vurdere."

Fysiske festivaler skaber uvurderligt momentum

For en debutfilm som Jeanette Nordahls mafiadrama 'Kød & blod', med manus af Ingeborg Topsøe, er festivaler afgørende. Filmen nåede lige akkurat af få verdenspremiere på Berlin Filmfestivalen, inden verden lukkede ned. Men heldet slap op, da filmen måtte aflyse sin danske premiere, der faldt netop den torsdag, hvor de danske biografer lukkede.

"Vi havde verdens bedste premieredato, der blev til verdens værste. Vi havde lige kørt det danske pressearbejde på filmen og var blevet skamrost i den internationale presse, og så bliver det hele lukket. Det er selvfølgelig vildt ærgerligt," siger filmens producer, Katrin Pors, fra Snowglobe, der også ærgrer sig over, at filmens efterfølgende festivalliv indtil videre er gået i stå. Hun glæder sig dog over, at filmen nåede premieren i Berlin.

"Det har kæmpe betydning for en debutspillefilm at få et internationalt skub – også i forhold til at finansiere Jeanette Nordahl og Ingeborg Topsøes næste film. Vi er ovenud lykkelige for, at 'Kød & blod' er en af de få titler, som har nået at få en international premiere i år, hvor alle festivaler enten bliver aflyst eller lavet om til versioner uden publikum, presse eller salgsagenter.

Premieren i Berlin betød, at filmen blev solgt til distribution i store dele af verden, lige før alt gik i stå. Den bliver faktisk stadig solgt til flere og flere lande," siger Katrin Pors, der vurderer, at de færre film på markedet har givet filmen ekstra synlighed. "På den måde har vi været heldige med 'Kød & blod', fordi distributørerne ikke bliver tilbudt nye titler, mens producenterne sidder og venter på, at der bliver afholdt en ny stor A-festival."

Snowglobe har takket nej til alle onlinefestivaler, både for 'Kød & blod' og for selskabets koproduktioner, som er en betydelig del af deres katalog og ekspertise.

"Vi mener ikke, at det giver mening at have filmene liggende online, hvor der hverken er presse, publikum eller distributører. Der bliver skabt et andet momentum på en fysisk festival, når man er det samme sted, og alle begynder at snakke om en film. Vi har blandt andet en hollandsk koproduktion, 'Mitra' af Kaweh Modiri, som vi gerne vil afholde international premiere på, men bliver nødt til at vente til de større festivaler åbner igen. Men som tiden går, kommer der jo flere og flere om buddet, når festivalerne åbner. Så det kan godt være, at vi på et tidspunkt kommer til at genoverveje og finde en anden premiereform," fortæller Katrin Pors.

Onlinefestival føles distancerende

Mira Jargil er en af de instruktører, der nu har prøvet at have sin film på en onlinefestival, da CPH:DOX ved Danmarks nedlukning tog en resolut beslutning og skabte en digital festival. Hun havde glædet sig til verdenspremieren på sin dokumentarfilm 'En splittet familie', hvor filmens medvirkende, en syrisk flygtningefamilie, skulle have deltaget.

"Først var det virkelig nedtur, at premieren blev aflyst. Vi havde arrangeret, at faren skulle komme fra Canada, og havde linet en masse presse op, som de medvirkende havde set frem til, og som blev aflyst," fortæller Mira Jargil.

"Jeg skal ikke klage: Der er mange om buddet under CPH:DOX, og filmen fik en fornuftig dækning og blev fint anmeldt. Men jeg synes ikke, den fik den politiske gennemslagskraft, som var min ambition. Fordi alt handlede om corona, har der ikke været plads til så meget andet."

For instruktøren føles det også uforløst ikke at have haft premiere i en biograf.

"Det skaber et punktum for en lang proces. Der er noget særligt ved at sidde i en biografsal og mærke publikum og få respons, hvor folk kommer hen og kommenterer bagefter. Det kan være enormt rørende, og især den oplevelse kunne jeg godt have undt de medvirkende.

Når det så er sagt, endte det med at være en god oplevelse at have filmen online. Jeg var virkelig glad for, at festivalen ikke blev aflyst, og tænker også, at filmen er blevet set af en masse mennesker, som ellers ikke ville have set den, fordi festivalen normalt er koncentreret i København. Efterfølgende blev den vist på tv og havde rigtigt fine seertal. Så på papiret er det gået godt," siger Mira Jargil.

Efter CPH:DOX er filmen blevet vist på onlineudgaver af de anerkendte dokumentarfestivaler Visions du Réel i Schweiz og Hot Docs i Canada, og flere er på vej. Men selvom Mira Jargil er glad for, at hendes film er blevet set, og at hun har fået god feedback på sociale medier, har onlinefestivalerne ikke givet hende samme tilfredsstillelse som en fysisk festival – på trods af, at mange festivaler har arrangeret debatarrangementer, hvor publikum kan stille spørgsmål.

"Det sværeste ved at udkomme på en måde, hvor man ikke møder publikum fysisk, er fraværet af nærværet. Onlinefestivaler er en fin mulighed, når det ikke kan være anderledes. Men det er ikke en optimal mulighed. Som instruktør føles det meget distancerende og svært at mærke. Det er fint, at vi taler om de positive erfaringer, vi kan tage med os fra den her tid. Men jeg synes også, at det er o.k., at vi er skuffede over, at vores film ikke er kommet ud på den optimale måde, som er det fysiske møde med publikum."

Også den anden komponent af at tage på festival som filmskaber – at netværke – har for Mira Jargil fungeret dårligt.

"På Hot Docs blev der sat en masse Zoom-møder op, hvor man kunne møde alle mulige vigtige mennesker. Men det har jeg sagt nej til, fordi det giver mig en følelse af unaturlig speeddating, som bliver akavet. For mig fungerer de møder og samtaler bedst, der opstår naturligt, og det synes jeg er vigtigt at værne om i branchen."

Reaktioner fra publikum og købere afgørende

Også direktør Tine Klint i LevelK, der sælger blandt andet danske film til international distribution via festivalernes markeder, er udfordret af den manglende fysiske kontakt til publikum.

"Når en af vores film skal have verdenspremiere, er det ekstremt vigtigt at komme ud på en festival og mærke reaktionerne fra publikum og købere, så vi kan tilpasse både film og materiale til de lokale markeder. Den forbindelse mangler vi, når festivalerne er online. Det er ikke det samme at få reaktioner online og på sociale medier, hverken for filmskaberne, distributørerne eller os. Vi kan ikke lære af publikum lige nu, fordi vi ikke kan mærke publikum," fortæller hun.

"Premieren i Berlin betød, at filmen blev solgt til distribution i store dele af verden, lige før alt gik i stå," fortæller producer på 'Kød & blod' Katrin Pors, her med filmholdet på premiereaftenen. Foto: Det Danske Filminstitut

Økonomisk er onlinefestivalerne også mindre gunstige, fordi indtjeningen på onlinescreeninger er lavere, forklarer Tine Klint. Det gælder særligt de film, der havde premiere på festivalerne i Göteborg, Sundance og Berlin i starten af året, men som nu går glip af et helt festivalefterliv, hvor de normalt både ville indbringe penge fra visninger og møde distributører fra flere lande. Online skal man kæmpe mere for opmærksomhed blandt de lokale distributører. Derfor bygger salget nu først og fremmest på selskabets netværk.

"Vi har fået noget ud af onlinefestivalerne, men det er begrænset. Alle er lidt i dvale. Salget er ikke gået i stå, for der er stadig efterspørgsel fra streaming, tv og tjenester som biblioteker. Men vi tjener færre penge," siger Klint.

Holder du så fast på nogle af jeres film og venter på, at verden åbner igen?

"Nej, for jeg er ret sikker på, at vi ikke kommer tilbage til den situation, vi havde før. Hele markedet har i de sidste mange år været igennem en løbende forandring fra biografdistribution til online, især når det gælder salg af fremmedsprogede film. Det vi oplever nu er bare en hårdere overgang."

Internationalt arbejde

Filminstituttets festivalkonsulenter arbejder for at promovere danske film på internationale festivaler.

Konsulenterne er en del af Filminstituttets internationale afdeling, der blandt andet også varetager støtten til internationale koproduktioner og rådgiver om EU-midler.

Også Lizette Gram Mygind fra Filminstituttet vurderer, at branchen godt kan indstille sig på, at festivalerne ikke lige foreløbig bliver, som de plejer.

"Jeg tror, det bliver symptomatisk for resten af 2020, at festivalerne kommer til at køre efter en anden model. Vi følger udviklingen i spænding og håber, at nogle af de store festivaler kan have en tilstedeværelse i en eller anden udstrækning. En blåstempling fra Cannes, som direktør Thierry Frémaux har talt om at skabe med et såkaldt 'Cannes label' til udvalgte titler, der skulle have været en del af årets program, ville for eksempel betyde meget for den enkelte film."

Læs mere om Cannes Marché, markedsdelen af Cannes Festivalen, der i år afholdes online fra 22. til 26. juni: marchedufilm.online.

Tags: