Knud Rasmussens Thule-ekspeditioner
Polarforskeren Knud Rasmussen var tidligt bevidst om vigtigheden af at dokumentere sine Thule-ekspeditioner på film. Allerede på 2. Thule-ekspedition (1916-1918) medbragte han et kamera, og der eksisterer derfor en række unikke optagelser fra ekspeditionerne i denne periode. Det er befolkningens levevis og den grønlandske natur, der er i fokus under Knud Rasmussens ekspeditioner. Men vi byder også på en tegnet og stumfilmfortalt rundvisning i de grønlandske ånders verden – mød Havets Moder, ånden Amo, der kilder menneskene med sine lange arme og Tornârssuk, som gør menneskene syge ved at røve deres sjæle, og flere til.
I Cinematekets stueetage har vi hængt to grønlænderkajakker op, begge rekvisitter fra Erik Ballings film 'Qivitoq' (1956) – venligst udlånt af Nordisk Film.
Med Jens Bjerre blandt buskmænd, kannibaler, aboriginer og zuluer
I slutningen af 1940'erne rejste globetrotteren Jens Bjerre ud for at dokumentere, de nu for altid tabte ritualer og skikke blandt fjerne folkeslag. Udstillingen viser de klip fra Bjerres tidlige film, hvor han skildrer livet blandt buskmænd i Kalihari-ørkenen og ceremonierne blandt Afrikas zuluer, kannibaler på Ny Guinea og aboriginerne i den australske ørken.
Jens Bjerre har modtaget en lang række priser for sine film og for sine unikke fotos fra verdens fjerneste afkroge. Bjerres fotosamling er i dag overdraget til Royal Geographical Society i London, men et udvalg kan ses på udstillingen, venligst udlånt af den gamle globetrotter, der fylder 96 i 2018.
Paul Fejos på Madagaskar
Den ungarske instruktør, Paul Fejos, som Nordisk Film i 1935 sendte på filmekspedition til Madagaskar og Seychellerne, havde en – for den tid – relativt nuanceret tilgang til de lokale stammer og deres levevis. Fejos blev bag kameraet i sine kortfilm og fokuserede på de indfødte og deres begravelsesritualer, dansetraditioner, skønhedsidealer og jagtmetoder. Han peger ofte på det fællesmenneskelige i 'de fremmedes' skikke, fremfor at lægge afstand til dem som barbariske og uforståelige, hvilket ellers ofte forekom i den tids rejse- og ekspeditionsfilm.
På skærmene i kælderetagen kan man komme en tur på skønhedssalon i junglen, hvor de madagassiske kvinder får sat håret, og til en storladen høvdingebegravelse hos Antandroy-stammen. Læs mere om Paul Fejos’ farverige filmekspeditioner i tidsskriftet Kosmorama.
Udstillingen er kurateret af programredaktør Jesper Andersen og forskningsleder Lars-Martin Sørensen.