Fra danske instruktørstjerner som Benjamin Christensen, Carl Th. Dreyer og Lau Lauritzen til amerikanske mavericks som Buster Keaton, Lon Chaney og Charles Chaplin. Stumfilm-koryfæerne står i kø på årets København Stumfilmfestival, der fra 23.-28. januar præsenterer en varieret pallette af danske og internationale stumfilm i Cinemateket. Festivalen byder bl.a. på flere nyrestauerede danske stumfilm fra en gylden periode i dansk filmhistorie, hvor Danmark for en kort stund var en førende filmnation, sjældent viste internationale klassikere, stumfilmkoncerter, foredrag, forskerseminar, familiedag med slapstick-perler mm.– og langt de fleste film bliver ledsaget af kyndige ekspertintroduktioner.
En festival med en mission
Efter et par magre år i pandemiens tegn slog sidste års udgave af København Stumfilmfestival publikumsrekord og er nu én af Cinematekets mest populære festivaler. Ifølge initiativtager og medkurator på festivalen, programredaktør Jesper Andersen fra Cinemateket, er festivalen lykkedes med at udbrede kendskabet til den stumme filmkunst:
”En række af filmhistoriens smukkeste, morsomste og visuelt mest raffinerede film blev produceret før talefilmens gennembrud, men kendskabet til ’den stumme kunst’ er ikke længere stort. Det vil vi med København Stumfilmfestival gerne være med til at ændre på, og det er mit klare indtryk, at kendskabet til og begejstringen for festivalen vokser år for år, ikke mindst på grund af kombinationen af film og live-musik. Samtidig vil vi gerne understøtte det store digitaliserings- og formidlingsarbejde, der foregår i Filminstituttets arkiv- og formidlingsafdelinger med at tilgængeligøre den tilbageværende danske stumfilmarv.”
Årets tema er da også ’lyden af stumfilm’, hvor festivalen vil genskabe den særlige og ofte helt unikke filmoplevelse, stumfilmen tilbød i biograferne. Årets program byder bl.a. på flere stumfilm-koncerter med musikere som VETO-forsanger Troels Abrahamsen, jazz/punk-bandet Sheep Got Waxed og den internationalt anerkendte stumfilmmusiker Stephen Horne. Ifølge medkurator på festivalen, programredaktør Sophie Engberg Sonne fra Cinemateket, er stumfilm nemlig på ingen måde lydløse:
Margurite Viby og Nina Kalckar på rulleskøjter højt over københavns tage i Fy og Bi-komedien 'Krudt med knald' fra 1931. Filmen vises på festivalen den 24. januar med introduktion ved Filmarkivarer Jannie Dahl Astrup og Mikael Braae og live-musik ved Cinematekets huspianist Lars Fjeldmose.
”En stumfilmoplevelse er noget enestående – en liveoplevelse på linje med en koncert eller et teaterstykke. Der kan aldrig være to visninger, der er ens, når der er live-musik til. Vi forsøger med festivalen at vise, hvor forskellig en musikoplevelse med stumfilm kan lyde. Så når det kommer til at vise stumfilm, handler det ikke kun om at bevare og formidle filmen, men også om at genskabe den magiske filmoplevelse, stumfilmen tilbød.”
Stumfilm.dk oplever stor hype fra start
Også på streamingsitet stumfilm.dk har der været interesse for den tidlige danske filmhistorie: Siden lanceringen i november 2019 har sitet haft mere end 125.000 streams, som munder ud i mere end 4 ½ års videoafspilning tilsammen. Massiv mediedækning i dagbladene, tv og radio i forbindelse med lanceringen gav ifølge redaktør på stumfilm.dk, Anne Schwartz, mange besøgende:
”Vi havde store ambitioner. Som film-fagpersoner synes vi jo, at stumfilm rummer noget for alle, og mit klare indtryk var da også, at folk var meget nysgerrige på og fascinerede af det store projekt. Det er helt klart ved lanceringen, at vi har haft flest besøgende, især fra Danmark, men også fra USA, Spanien og Tyskland. Nyhedsværdien var tårnhøj.”
Generelt var der stor trafik og megen opmærksomhed de første par år, hvor dansk stumfilm også var omdrejningspunkt for den Liv Thomsen-tilrettelagte DR-dokumentar ’Sex, sensationer og superstjerner – Historien om dansk stumfilm’ fra 2020. Samme år blev stumfilm.dk også tildelt en Æres-Bodil med begrundelsen, at sitet ”sætter en fed streg under, at de stumme film er en lige så vigtig del af vores kulturelle identitet som al anden filmkunst, billedkunst, musik, teater og litteratur.”
Ikke blot antal streams
Siden 2022 har brugertallene dog været mere svigende i takt med, at nyhedsværdien er blevet mindre – og måske at danskerne efter to år med COVID 19-nedlukninger søgte væk fra skærmen. Ifølge Anne Schwartz er det i løbet af de sidste fem år gået op for redaktionen, hvor smalt sitet i virkeligheden er i et konkurrencepræget og kommercielt streaminglandskab:
”Man skal jo drømme stort og gøre sig umage for at udnytte værkernes fulde potentiale, men i bagklogskabens klare lys havde vi nok lidt for høje ambitioner ved projektets start. Fem års hårdt formidlings- og kommunikationsarbejde har lært os, hvor smalt sitet jo i virkeligheden er. Det er svært at få folk til at trykke play på en stumfilm i tidens mættede streamingmarked, uanset hvor umage man gør sig."
Anne Schwartz hentyder derfor til, at brugernes møde med stumfilm.dk-indhold i form af filmklip, plakater, tekster, video mm. i andre kanaler i løbet af projektet er blevet et i stigende grad vigtigere succeskriterie for redaktionen bag sitet:
”Det var helt klart fra starten, at vi ville bygge et stumfilm-univers op omkring stumfilm.dk. Der skulle være andre succeskriterier end antal kliks og streams på sitet – selvom det jo selvfølgelig er ekstremt vigtigt – da vi simpelthen ikke kan forvente, at den almene dansker går ind og ser en hel stumfilm. Det er derfor også en succes for os, når brugere engagerer sig i stumfilm på for eksempel sociale medier. Eksempelvis har vi stor succes med at blande det faglige med det mere folkelige – fx et klip med en gaucho-dansenede Asta Nielsen i ’Afgrunden’ – til vores meget dedikerede Facebook-følgere, som elsker ældre, historisk materiale uden dog at være stumfilmnørder. Et af projektets helt store formål er jo at formidle danmarkshistorie, og det gør vi jo også igennem klip med Die Asta.”
Guf for forskere og stumfilm-fanatikere fra hele verden
Selvom sitet som udgangspunkt henvender sig til alle, er kernemålgruppen uomtvisteligt filmforskere, -undervisere og -studerende fra hele verden, der nu kan stifte bekendtskab med den velbevarede danske stumfilmarv med et tryk på play-knappen. Selv har Filminstituttet som led i hele stumfilm-projektet været primus motor for et større forskningsprojekt om sammenhængen mellem dansk og tysk filmkultur i stumfilmperioden – anført af forskningsleder og forfatter til den for nyligt udkomne bog ’Dansk stumfilm’, Lars-Martin Sørensen.
Denne grundforskning har foranlediget flere danske og internationale forskningsprojekter om bl.a. Benjamin Christensen, Asta Nielsen som modeikon og stumfilmens fankultur, som er temaet for den nyeste afsnit af Filminstituttets podcast Filmstemmer. Og så findes der også en stor gruppe af deciderede stumfilm-entusiaster, der ikke nødvendigvis er en del af forskningsmiljøet. Disse stumfilm-fanatikere har ifølge Anne Schwartz været særligt begejstrede for det banebrydende site, som er unikt i internationalt perspektiv:
" (...) et pragtværk om dansk films stumme fortid – fyldt med informative indblik, visionære betragtninger og underholdende anekdoter" (EKKO, 5 stjerner). Lars-Martin Sørensens cofee-table bog fra 2023, 'Dansk stumfilm', fik begejstrede anmeldelser, mens 'Danish and German Silent Cinema: Towards a Common Film Culture' fra 2023, redigeret af Lars-Martin Sørensen og filmprofessor ved Københavns Universitet, Casper Tybjerg, er henvendt til forskere og studerende.
”Jeg husker tydeligt, hvordan en stumfilm-entusiast til Giornate del Cinema Muto i Pordenone, verdens største stumfilmfestival og et mekka for stumfilmelskere, efter vores præsentation af sitet rejste sig op og begejstret proklamerede: ”This is the best thing that has ever happened on the internet!” Sådan nogle typer er der heldigvis en del af, og de er og vil nok altid være – sammen med forskere, undervisere og studerende – kernemålgruppen til stumfilm.dk.”
Et solidt fundament er lagt
Selvom Filminstituttets store stumfilmprojekt er ved at synge på sidste vers, da de sidste af de godt 400 bevarede stumfilm digitaliseres i løbet af 2024, så lever formidlingen af stumfilm videre. Selvfølgelig på stumfilm.dk, men også i Cinemateket, som ifølge programredaktør Sophie Engberg Sonne har fået blod på tanden efter festivalens succes:
”Stumfilmfestivalen er kommet for at blive. Og heldigvis virker det som om ikke mindst de unge filmelskere tager godt imod festivalen – ikke på trods af at filmene er anderledes, men netop fordi filmene er så anderledes. Ved at præsentere dem i en samlet buket og indramme dem med oplæg og livemusik, sådan som vi gør under festivalen, kan vi være med til at fremelske en ny generation af stumfilm-entusiaster.”
Teamleder og medredaktør for stumfilm.dk, Lisbeth Richter-Larsen, mener også, at stumfilm.dk vil leve et godt liv efter projektet, som hun desuden mener har skabt et filmfagligt særdeles stærkt fundament for fremtidig formidling af den danske stumfilmarv, der nu er frit tilgængelig for hele verden:
”Stumfilm.dk og dets stærke SoMe-kanaler vil fremadrettet, selv om vi efter projektperioden har færre ressourcer til det, fungere som afsæt for filmforskning og pirre nysgerrighed og fordybelse blandt interesserede i hele verden. Et godt eksempel på sitets liv ude i verden er en netop udgivet artikel på det amerikanske site Movies Silently, hvor to filmversioneringer af ’Elverhøj’ fra 1910 bliver sammenlignet. Projektet har desuden givet os meget mere viden om dansk stumfilm og et dybere indblik i perioden, så vi står på et markant stærkere grundlag end tidligere i forhold til fremadrettet at rette fokus på interessante værker og tendenser i vores øvrige formidlingsaktiviteter som Danmark på Film, Kosmorama og i Cinemateket.”