Per Damgaard Hansen
Beskriv dit første år som producer, og hvad du har lavet.
Jeg blev færdiguddannet som producer fra Den Danske Filmskole den 16. juni 2013. Den 26. juni samme år stiftede jeg produktionsselskabet Masterplan Pictures ApS sammen med producer Julie Waltersdorph Hansen. Vi har produceret kortfilmen "Seven Boats" med støtte fra New Danish Screen, og vi har i øjeblikket to spillefilm, en tv-serie og en kortfilm i udvikling. Det første år er således gået med både udvikling og produktion af vores projekter samtidig med, at vi har stiftet og formet vores firma. Vi har taget en række kreative samarbejder med os fra Den Danske Filmskole, og det er virkelig sjovt og inspirerende at arbejde videre i disse samarbejder på den anden side af skolen, samtidig med at vi også finder nye spændende samarbejder.
Hvad har været det vigtigste, du har lært det seneste år?
At der fortsat er mange ting at lære – om at lave film, om at drive et selskab og ikke mindst om mig selv. Ting, som man nok ikke kan lære på en skole, men som man må lære ved at gøre sig erfaringer.
Hvilke tanker gjorde du dig om livet efter skolen?
De grundlæggende tanker om livet efter skolen gik hovedsageligt på fastansættelse versus at stifte eget firma. På Den Danske Filmskole fandt jeg en række kreative samarbejder, som jeg rigtig gerne vil arbejde videre med. Julie Waltersdorph Hansen og jeg valgte at stifte firma sammen, hvor vi netop kan arbejde videre med og bygge oven på en række af de samarbejder – med en klar ambition om og lyst til at sætte vores eget præg på dansk film med en ny generation af filmskabere.
Hvad har overrasket dig mest ved at komme ud i produktionsmiljøet?
Stemningen for talentudvikling. Der er bedre stemning for dette, end jeg havde turde håbe på. Jeg er meget glad for, at der i branchen og på Filminstituttet lader til at være fokus på talentudvikling, og der er blevet lavet nogle rigtig gode tiltag bl.a. fra New Danish Screen med støttekonceptet "Shoot It". Vores firma fik støtte til en kortfilm fra denne pulje, og det har været en rigtig god måde for os som nystartet selskab at komme i gang og få gode erfaringer relativt hurtigt. Jeg håber meget på fortsat fokus på talentudvikling fra alle sider.
Hvad håber du på, at de kommende år vil bringe?
Jeg glæder mig til at realisere de projekter, som vi i øjeblikket har i udvikling hos Masterplan Pictures samt at udvikle vores selskab.
Jeg håber, at vi med vores selskab og vores projekter kan være med til at sætte vores præg på dansk film, og jeg håber også, at vi over de kommende år får skabt nogle spændende internationale samarbejder og projekter. Jeg håber på nogle fortsat sjove og inspirerende år!
Hvilke nye tendenser tror du vil påvirke filmbranchen de kommende år?
Jeg tror, at vi i de kommende år vil se flere samarbejder på tværs af filmbranchen og øvrige brancher. Jeg tror bl.a., at filmbranchen i stigende grad vil åbne sig for samarbejder med øvrige kunstarter – både kreativt og teknologisk. Vi lever i en spændende tid, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer!
Julie Friis Walenciak
Beskriv dit første år som producer, og hvad du har lavet.
Mit første år efter skolen har været hæsblæsende og virkelig lærerigt. Efter afgang blev jeg ansat af producer Louise Vesth på Zentropa, hvor min første opgave var at indgå i producer-teamet på spillefilmen "Fasandræberne" – en international koproduktion mellem Danmark, Tyskland og Sverige baseret på Jussi Adler-Olsens bog af samme navn. Om få måneder er der premiere på filmen, og i skrivende stund er vi allerede i fuld udvikling med efterfølgeren i Afdeling Q-serien, "Flaskepost fra P", som Nikolaj Arcel skal instruere, og som jeg virkelig glæder mig til at realisere med alle mine nyerhvervede producer-erfaringer i bagagen.
Sideløbende med mit engagement i disse store film har det været vigtigt for mig også at få sat gang i nogle mere personligt forankrede projekter. Således har jeg bl.a. en kortfilm i udvikling på New Danish Screen med instruktør Laurits Flensted-Jensen, som jeg både lavede dokumentarmidtvejsfilm og -afgangsfilm med på Filmskolen. Jeg har også indledt et samarbejde med instruktør Annette K. Olesen om udviklingen af en webserie baseret på Erlend Loes bog "Muleum", som indtil videre har opnået udviklingsstøtte fra Kim Leona på Konsulentordningen.
Hvad har været det vigtigste, du har lært det seneste år?
Dette år har lært mig, hvor vigtigt det er at holde fast i troen på, at mit syn på filmskabelsesprocessen er værdifuldt, selvom jeg er nyuddannet og til en vis grad uerfaren. Mit møde med branchen og "den virkelig verden" har været præget af mødet med en masse ansvar og en masse utroligt dygtige mennesker med meget mere erfaring, end jeg selv har. I sådan en kontekst kan man godt blive rystet lidt i sin grundvold og pludselig blive i tvivl om, hvorvidt måden, man griber tingene an på er "rigtig" eller ej. Også selvom der jo ikke findes en objektivt "forkert" eller "rigtig" måde at producere på.
Men efterhånden har jeg indset, hvor brugbart mit ståsted egentlig er, fordi jeg netop kan anskue mange problemstillinger på en måde, der er frigjort fra al erfaringen og "sådan har vi altid gjort det"-argumenterne, og på dén måde være med til at bringe tankerne et nyt sted hen. Så nu forsøger jeg faktisk at beskytte min "blåøjethed" så meget jeg kan, og udnytte det faktum, at jeg ikke har 10 spillefilm på CV’et – for lige om lidt er jeg jo alligevel én af de erfarne.
Hvad har Filmskolen klædt dig godt på til?
Filmskolen har givet mig et sprog, der overgår alt, når det handler om at indgå i en kompetent dialog med den farverige skare af mennesker, man som producer bliver konfronteret med i filmskabelsesprocessen. Dén ballast har betydet rigtig meget for mig på de store film, som jeg i løbet af dette år har været involveret i, hvor jeg som regel har været både 10 og 20 år yngre end alle andre på holdet. For selvom filmene er større og menneskene er mere erfarne end vi var på skolen, viser det sig jo, at de følelser, der er på spil i et klipperum, eller i drøftelsen af et manuskript, stadig er de samme, og derfor har jeg grundlæggende følt mig meget velekviperet i den slags situationer.
Hvad er de mest spændende udfordringer ved at være producer i 2014?
Jeg synes, den mest spændende udfordring lige nu består i at finde ud af hvordan vi, den nye generation af filmskabere, baner en vej for os selv, der kan gøre en decideret forskel i branchen. På den ene side handler det om modet til at blive ved med at insistere på at dyrke den inderlige, vilde, fantasifulde og grænseoverskridende stemme i et miljø, der hele tiden skriger på kommercielle succeser. På den anden side tror jeg, at det handler om helt konkret at udtænke måder, hvorpå vi kan demonstrere, at der rent faktisk findes en bæredygtig vej i det forandrede film-økonomiske landskab.
Hvordan udvikler vi eksempelvis low-budget produktionskoncepter, hvor budget og manuskript ikke står i vejen for hinanden, men hvor vi tværtimod udnytter tidens nye og billige optageformater til – på en organisk måde – at udvikle et koncept, der skaber synergi mellem den sprudlende historie og det skrabede budget? Vi skal med andre ord erobre nyt territorium, og det føles netop som om vi lige nu har en chance for at vende alle udfordringerne til muligheder, skabe et momentum og på den måde give den mere etablerede del af branchen baghjul. Og det skal vi udnytte!
Hvilke karaktertræk kan en filmproducer ikke klare sig uden?
Indlevelsesevne og handlekraft! Paletten af alle de folk, man skal indgå i en relation til og de situationer, man skal tackle, parallelt med at man skal drive en kreativ og økonomisk proces fremad, kræver en særlig kombination af enorm forståelse og evnen til at sige "…og NU skal vi videre".
Jakob Balslev
Umiddelbart efter min afgang fra Filmskolen blev jeg ansat hos Louise Vesth på Zentropa og startede direkte i intensiv præproduktion på spillefilmen "Lev stærkt", som skulle gå i optagelse under to måneder senere. Det var noget af en ilddåb som spillefilmsproducer, og jeg fulgte filmen hele vejen til vi lukkede lyd i februar, og har fået masser af uvurderlig erfaring og store oplevelser i processen. Alligevel valgte jeg i marts at opsige mit job på Zentropa for at forfølge en drøm, som havde overhalet alle de andre indenom.
Jeg har stiftet selskabet Rokoko, som i skrivende stund har otte fastansatte, og lige har haft premiere på den første store forestilling i Tivoli. Vi arbejder med animationskonceptet animotion, som jeg udviklede sammen med instruktøren Petter Madegård på Filmskolen i 2010. Nyeste skud på stammen er et forskningsforløb sammen med SOSU Nord med henblik på at udvikle animotion som alternativ behandlingsform for autister. Besøg hjertens gerne www.rokoko.co for mere info om det.
Hvad har været det vigtigste, du har lært det seneste år?
Frem for alt at jeg har et enormt behov for selvstændighed og plads til at gå mine egne veje. Og at disse veje ikke nødvendigvis begrænser sig til filmbranchen. Jeg har faktisk tværtimod fundet ud af, at jeg i mange sammenhænge befinder mig bedst, når jeg færdes lidt imellem brancherne og omgås folk, som ikke tænker på samme måde som jeg selv.
Hvad har overrasket dig mest ved at komme ud i produktionsmiljøet?
Hvor meget man skal kæmpe for at få tid og mulighed for at fordybe sig i det, man laver. Alt skal effektiviseres hele tiden, og hvis man ikke kæmper for det, mister man den tid, det kræver at føle sig oven på sine projekter. Man kan tit føle, at man kun præsterer 80 %, fordi man konstant halser efter projekterne. Det er en kunst at tvinge sig selv til at sætte tempoet lidt ned og prioritere, hvad man vil sætte ekstra tid af til. I det ligger der jo også den vigtige evne at uddelegere og turde miste kontrol – og det kan være svært, når man samtidig er i gang med at vise alt og alle, hvor meget man kan og vil.
Hvad har Filmskolen klædt dig godt på til?
Filmskolen har været altafgørende for mig og min udvikling. Den har gjort mig opmærksom på at dyrke min egen personlige stemme og givet mig selvtillid til at turde stole på min egen dømmekraft. Filmskolen giver plads til at være naiv og turde gå i retninger, som i sidste ende kan vise sig at være forgæves – men hvor man måske får andre svar end dem, man søger på vejen dertil. Sådan var det for mig. Den virksomhed, jeg nu har startet, er baseret på en umiddelbart naiv idé fra Filmskolen, som fik lov til at udvikle sig i det tempo, den havde brug for, og som nu tre år efter pludselig er en rigtig god idé og tilmed en god forretning.
Hvad har været det vigtigste, du har lært det seneste år?
At jeg er af en ny generation, som har en anden indstilling til filmmediet og filmbranchen end generationerne før mig. Jeg befinder mig bedst i en situation, hvor jeg ikke er låst af en særlig branche eller kunstretning. Jeg har brug for at mærke, at et projekt er meningsfuldt, og at jeg ikke bare laver film for at lave film. Jeg gør det for helhedens skyld. Og hvis det fører mig ud af filmbranchen i en periode, vil jeg ikke være bange for det.
Fortæl om en skelsættende oplevelse - og hvad du lærte af den?
Jeg har i flere år snakket med mine venner og kolleger om, at jeg har det som om, at jeg mangler at tage det der helt store eksistentielle karrierevalg, hvor jeg fravælger noget for at prioritere noget andet – alt er ligesom kommet meget naturligt. Pludselig stod jeg og havde fået mit drømmejob på Zentropa, som var kulminationen på syv års hårdt og målrettet arbejde. Og så blev jeg nødt til at sige op, fordi min ide fra Filmskolen pludselig trængte sig på, og det var som om, at hvert kvarter jeg brugte på det projekt, svarede til en times arbejde på de andre, fordi alting bare lykkedes. Endelig traf jeg det store, afgørende og skæbnesvangre valg, som jeg havde ventet på. Jeg valgte at træde et skridt ud af filmbranchen og starte mit eget firma. Jeg kan mærke i maven, at det var det rigtige valg for mig, men kun tiden kan vise, om timingen og forudsætningerne bag også er rigtig.
Hvad er de mest spændende udfordringer ved at være producer i 2014?
At skulle navigere i et skiftende mediebillede, hvor forventningerne til indholdet og historiefortælling er så forskelligt generationerne imellem. Vi skal komme det deltagende publikum i møde – dem, der nu hellere vil spille computerspil, fordi de selv vil være medskabende og have unikke oplevelser i stedet for det, alle andre også kan få. Det er jo bl.a. det, vi imødekommer med vores live animations-koncept, hvor vi inviterer publikum indenfor og placerer dem midt i historiefortællingen.
Hvilke nye tendenser tror du vil påvirke filmbranchen de kommende år?
Jeg tror, at den tendens, jeg selv er med til at puste til nu, vil træde endnu mere frem. Jeg tror ikke, at min generation har samme ærefrygt for biograffilmen eller i det hele taget filmindustrien, som generationerne før os. Jeg tror, at vi i højere grad starter med at tænke over, hvilken historie vi vil fortælle eller hvilken effekt, vores projekt gerne skal have, før vi tænker det ind i kasser som film, teater, computerspil, etc.
Jeg håber og tror, at flere fra min generation vil søge ind i grænselandet mellem kunstarter og platforme og udfordre det eksisterende mediebillede og den gængse måde at producere og distribuere på.
