Premiere Cæsar skal dø

IMPORTSTØTTE. Taviani-brødrenes "Cæsar skal dø" vandt Guldbjørnen ved årets Berlinale. Der er dansk premiere i dag.

"Cæsar skal dø" forgår i det berygtede Rebibbia-fængsel i Rom. Skuespillerne er indsatte, der mens stykket står på, får lov til at drømme sig lidt væk. Rollerne og de indsattes karakterer fletter sig sammen i løbet af den dokumentaristiske fortælling, der giver publikum et indblik i det rå liv bag tremmerne.

"Cæsar skal dø" vandt Guldbjørnen og Den Økumeniske Pris på Berlin Filmfestival i år og har siden vundet bl.a. fem David di Donatello Priser, som er Italiens svar på en Oscar.

Importstøtte

Filminstituttet giver støtte til import og lancering af kunstnerisk værdifulde film, som trods åbenlyse og anerkendte kunstneriske kvaliteter, sandsynligvis ikke ville blive vist i danske biografer under normale markedsmæssige vilkår.

Der gives importstøtte til ca. 15 film om året.

Læs mere om importstøtte

Paolo Taviani og Vittorio Taviani har instrueret filmen og skrevet manuskript på baggrund at Shakespeares "Julius Cæsar". Filmen er importeret af Øst for Paradis.