Dokumentarfilmen
DOXBIO viser filmen fra Christiansborg den 1. februar kl. 19 med efterfølgende live-transmitteret paneldebat, hvor fokus er på den aktuelle politiske virkeligheds betydning for Danmark. Deltagerne i debatten tæller blandt andre folketingspolitikerne Uffe Elbæk (Å), Bertel Haarder (V) og Yildiz Akdogan (S).
Filmen, der får premiere i biografer over hele landet, er instrueret af Lise Birk Pedersen ("Putins Kys") og produceret af Lise Lense-Møller for Magic Hour Films med støtte fra Det Danske Filminstitut.
I forbindelse med premieren på "Al magt til folket?" lancerer CPH:DOX en ny serie på den kommende festival, som sætter fokus på populisme og radikalisering. Læs mere på doxbio.dk.