Premiere på to nye danske dokumentarfilm

Når månen er sortDokumentaristen Anja Dalhoff sætter fokus på trafficking i dansk sammenhæng i sin nye film, "Når månen er sort", om indsmugling af fattige kvinder fra Nigeria til prostitution. Filmen får premiere i Grand Teatret i København torsdag den 8. marts, hvor et panel af eksperter på området vil debattere med publikum i salen efter visningen. "Når månen er sort" kan ses på TV2 tirsdag den 13. marts.

The Prize of the Pole Fredag den 9. marts er der biografpremiere på Staffan Juléns prisbelønnede film "The Prize of the Pole" om eskimodrengen Minik, polarforskeren Robert Peary og hans oldebarn, Robert Peary II og dennes rejse tilbage i de tre mænds fælles historie. "The Prize of the Pole" kan ses i Grand Teatret i København, Cafe Biografen i Odense, Biffen i Ålborg og Øst for Paradis i Århus. Filmen vises også ved en række særarrangementer med debat. Første gang allerede torsdag den 8. marts i Det Grønlandske Hus i København med efterfølgende debat med filmkonsulent Michael Haslund Christensen og polareksperten og museumsinspektøren Rolf Gilberg.

Begge film er støttet af Det Danske Filminstitut og vil indgå i distribution til skoler og biblioteker. "Når månen er sort":Salaam.dk www.dfi.dk/pressroomBilletter: www.grandteatret.dk "The Prize of the Pole": www.dfi.dk/aktuelt/pressroom/kd/14003.htm www.theprizeofthepole.com Billetter: www.grandteatret.dk eller: www.politikenbillet.dk/nordatlanten
For yderligere information om "Når månen er sort":Producer Gitte Randløv, gitte@danishdoc.dk, 2814 8590

For yderligere information om "The Prize of the Pole":Stine Hamburger, stine@stinehamburger.dk, 2888 8426