Premiere på Parterapi

På torsdag den 25. februar kan publikum følge parret Puk og Anders i deres strabadser udi parforholdet i Kenneth Kainz' nye komedie "Parterapi".

Nikalaj Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen og Søren Pilmark udgør holdet i den nye komedie om parforholdets kringelkroge, sleske parterapeuter og skumle bagtanker.

Puk (Sidse Babett Knudsen) og Anders (Nikolaj Lie Kaas) er et par som just har købt et nyt hus, som pænt sagt kræver en kærlig hånd og lidt til. Det krævende og opslidende arbejde med huset begynder at påvirke deres forhold. Meget belejligt ringer en fremmed på døren med det formål at leje underetagen i huset. Ulrik (Søren Pilmark) viser sig at være parterapeut og mere end villig til at hjælpe parret med deres problemer, samtidig med at han indsmigrer sig hos Puk.  

"Parterapi" får premiere i de fleste af landets biografer torsdag den 25. februar 2010.
 
Filmen er produceret af Tomas Radoor og René Ezra for Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Tags: