Premiere på peruviansk perle

"Faustas Perler" af Claudia Llosa er en sjælden mulighed for at se en peruviansk film på det danske biograflærred. Filmen vandt Guldbjørnen ved Berlinalen 2009.

Den stille peruvianske film "Faustas perler" ("La teta asustada") overhalede i 2009 bl.a. den danske film "Lille Soldat" af Annette K. Olesen , "Mammut" af svenskeren Lukas Moodysson og den tyske film "Alle Anderer" af Maren Ade i kapløbet om Guldbjørnen og FIPRESCI-prisen ved den 59. udgave af Berlinalen i 2009. "Faustas perler" var ydermere nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i 2010.

Blodig borgerkrig

"Faustas perler" følger den tyngede unge kvinde Faustas, der er stærkt præget af sin fars voldsomme død og sin mors traumatiske oplevelser.

Fakta

Anmeldelser

Berlingske Tidende - 4/6 stjerner
"Meget af handlingen er ren symbolik og allegorier over Perus historie og over at være kvinde i hårde tider. Så er man åben for en meget anderledes og til tider ujævn oplevelse, er »Faustas Perler« af Claudi Llosa, der vandt Guldbjørnen i Berlin, en både hård og blid film." - Ann Lind Andersen
http://www.berlingske.dk/film/kartoflen-i-kvinden

Jyllandsposten - 4/6 stjerner
"Guldbjørnevinderen fra 2009, ”Faustas perler”, vokser langsomt - rigeligt langsomt. En kvindes personlige sorg og nedarvede frygt er fin symbolik på en nations kollektive sjælesår." - Frederikke Lett
http://kpn.dk/film/article2073388.ece

Politiken - 3/6 hjerter
"Splittelsen mellem den sarte lyd, den døende kvindes skrøbelige fremtræden og sangens brutale indhold er foruroligende og dybt usædvanlig – og netop kontrasten mellem skønhed og skrappe livsvilkår er det stærkeste ved den ellers lidt langsommelige og uligevægtige ’Faustas perler’." - Sophie Engberg Sonne
http://ibyen.dk/film/anmeldelser/article975609.ece

Importstøtte

Det Danske Filminstitut kan støtte danske filmdistributørers import og lancering af kunstnerisk værdifulde film, som trods åbenlyse og anerkendte kunstneriske kvaliteter, sandsynligvis ikke vil blive importeret og vist i danske biografer under normale markedsmæssige vilkår.

Læs mere om importstøtte til udenlandske film.

 


Fausta er som konsekvens af den voldelige peruvianske fortid, blevet en symbolsk bærer af de uhyrligheder som fandt sted før hendes fødsel.

Da hendes mor dør, får Fausta ansættelse som husholderske hos en rig kvindelig pianist for at kunne betale for moderens begravelse. Herefter begynder hun langsomt at konfrontere fortiden og dens traumer, bl.a. gennem sørgmodige sange overleveret fra hendes mor.

Traumatiske minder

Filmen er bygget på bogen "Entre Prójimos" (Intimate Enemies: Violence and Reconciliation in Peru) af Kimberly Theidon, der er lektor i antropologi ved Harvard Universitet.

Bogen er baseret på antroplogiske undersøgelser af den 12 år lange peruvianske borgerkrig, deriblandt adskillige samtaler med peruvianske kvinder, der blev voldtaget under krigen - i mange tilfælde med graviditet som et traumatisk vidne om overgrebene.

"Faustas perler" havde den 23. februar forpremiere i Cinemateket. Filmen er instrueret af Claudia Llosa og produceret af Antonio Chavarrías, Claudia Llosa og Jose Maria Morales og bliver i Danmark distribueret af Sunrise Film Distribution, der har modtaget importstøtte fra Det Danske Filminstitut.

"Faustas perler" får premiere i de to københavnske biografer Gloria og Vester Vov Vov torsdasg den 20. maj.

Trailer (manglende undertekster):