Premiere på Ronal Barbaren

PREMIERE. En ny dansk animationsspillefilm om en helt, der må finde sin indre styrke, da musklerne ikke slår til, tager kampen op med de store internationale action- og fantasy-film. "Ronal Barbaren" har premiere den 29. september

Den selvværdsramte unge Ronal skal kæmpe for barbarernes overlevelse gennem byger af orker, amazoner og flyveøgler. Skæbnen vil, at stammens overlevelse kommer til at hvile på Ronals spinkle skuldre, da ondskabens fyrste, Volcazar, bortfører hver eneste levende barbar – på nær Ronal.

Stemmerne leveres bl.a. af Anders Juul, Preben Christensen, Lars Mikkelsen, Lars Bom og Gitte Nielsen.

Bag animationsfilmen står instruktørerne Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen og Philip Einstein Lipski, der var nogle af hovedkræfterne i "Terkel i knibe" og "Rejse til Saturn". "Ronal Barbaren" produceres af Trine Heidegaard for Einstein Film med støtte fra Det Danske Filminstitut.

"Ronal Barbaren" har premiere den 29. september.

Trailer