Elle Marja er en 14-årig samisk pige, som hjælper sin familie med at opdrætte rensdyr. Efter at hun bliver udsat for 1930’ernes racebiologiske undersøgelser på sin skole, begynder Elle Marja at drømme om et andet liv. For at drømmen skal gå i opfyldelse, er hun nødt til at blive en anden og bryde alle bånd med både sin familie og hele den samiske kultur.
"Sameblod" har bl.a. modtaget den næststørste pris på filmfestivalen i Venedig 2016, den såkaldte European Cinemas Label, samt FEDEORAs pris for bedste unge instruktør.
Filmen er koproduceret af René Ezra og Tomas Radoor for Nordisk Film.
"Sameblod" har dansk premiere den 9. marts.