Premiere på Sandheden om mænd

PREMIERE. Nikolaj Arcels komedie "Sandheden om mænd" har biografpremiere i dag torsdag den 7. oktober - og filmen begejstrer anmelderne.

Nikolaj Arcels bud på "Sandheden om mænd" er ifølge instruktøren selv en komedie om Peter Pan-generationen: moderne mænd, der frygter at blive voksne. Filmen åbner i landets biografer torsdag den 7. oktober og har allerede hentet store mængder stjerner, hjerter og pile hos de første anmeldere. 

Se iByen.dk's oversigt "Anmelderne er vilde med Sandheden om Mænd".

Fakta

Trailer

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

I "Sandheden om mænd" flytter Mads (Thure Lindhardt) i hus med sin dejlige kæreste Marie (Tuva Novotny), men rammes pludselig af tvivl. Er det her meningen med livet? Er alle drømme udlevet? Er han rigtig lykkelig? Mads smider, hvad han har i hænderne, flytter fra Marie og kaster sig ud i en desperat jagt efter at indfri de store drømme og finde den eneste ene. En jagt der indeholder vennerne fra slænget Louise og Peter (Signe Egholm og Henning Valin), dates, en ny og yngre kæreste (Rosalinde Mynster), break-ups, møder med svigerforældre, byture, frustrerende timer med arbejdet på det helt rigtige filmmanuskript  – og en evig søgen efter det lykkelige liv.

"Sandheden om mænd" er Nikolaj Arcels tredje film. Han debuterede som spillefilminstruktør i 2004 med den politiske thriller "Kongekabale", som blev set af 550.000 biografgængere, og fulgte i 2007 op med den roste familie-eventyrfilm "De fortabte sjæles ø" .

"Sandheden om mænd" er produceret af Meta Louise Foldager og Louise Vesth for Zentropa med støtte fra Det Danske Filminstitut.