Premiere på "Seasons of Blood and Hope"

Lars Johanssons
dokumentarfilm "Seasons of Blood and Hope - Kosovo/Kosova" får dansk
premiere 6. april 2001 i Vester Vov Vov i København.
"Seasons of Blood
and Hope" følger otte serbere og albanere i Kosovo i løbet af et år.
Filmen begynder, hvor TV-nyhedernes reportager slutter og kameraerne
normalt slukkes. Den går tæt på menneskets overlevelsesvilje og dets evne
til at rejse sig efter krig og katastrofer. Hvordan er det at vende
tilbage som flygtning efter at have mistet venner og familie, ens hjem er
nedbrændt og markerne afsvedne?
"Seasons of Blood
and Hope" er produceret af Bech Film i koproduktion med DR TV og støttet
af bl.a. Det Danske Filminstitut.
Lars Johansson er
uddannet filmfotograf fra Filmskolen i 1982 og har en større
filmproduktion bag sig, bl.a. "Traveller's Tale" fra 1994, "Højholt" fra
1997 og "Simona" fra 1998 - alle titler, som distribueres af Det Danske
Filminstitut.
"Seasons of Blood
and Hope" blev også vist under Natfilmfestivalen og vil senere indgå i Det
Danske Filminstituts distribution, bl.a. til skoler og
biblioteker.
For yderligere
information, kontakt Valeria Richter eller Sara Stockmann, Angel
Distribution, på telefon 35 25 36 00 eller sara@angelfilms.dk / valeria@angelfilms.dk.