Pris til "Brødre" i Hamburg

Pressemeddelelse30. september 2004
Susanne Biers "Brødre"
modtager på Hamburg Filmfestival i aften Der Preis der Hamburger
Filmkritik, som er filmanmeldernes pris.
Susanne Biers film er
herhjemme allerede efter den første måned tæt på vej mod 300.000
tilskuere, og den modtog den 25. september det officielle
konkurrenceprograms to priser for bedste skuespil på San Sebastian
Internationale Filmfestival i Spanien, den vigtigste spillefilmfestival i
Europa efter festivalerne i Cannes, Berlin og Venedig.
Branchebladet Screens
anmelder skriver, at "Brødre" er gribende og mener, at den "bærer præg af
et præcist øje for små fortællende detaljer og historier om almindelige
menneskers liv, der rives itu af uventede hændelser." Og Varietys anmelder
kalder "Brødre" en "intim, dybt tilfredsstillende film, både i udførsel og
i de følelser og hændelser, den beskriver."
"Brødre" er baseret på
Anders Thomas Jensens manuskript efter Susanne Biers og hans idé. Filmen
er produceret af Sisse Graum Jørgensen og Peter Aalbæk Jensen for
Zentropa.
San Sebastian
Internationale Filmfestival: www.sansebastianfestival.com
DFI Fact Sheet "Brødre": www.dfi.dk/dfi/english/featurefilms/15430.htm

Filmfest Hamburg: www.filmfesthamburg.de
For yderligere
oplysninger:
Det Danske
FilminstitutLizette Gram, 2482 3758, lizetteg@dfi.dkLars Fiil-Jensen,
2032 8121, larsf@dfi.dk