Priser til danske film i Tyskland og Spanien

Pressemeddelelse3.
november 2003
Per Flys "Arven" vandt
hovedprisen på Nordische Filmtage i Lübeck, der blev afholdt 30. oktober -
2. november. Prisen doneres af den tyske tv-kanal NDR som en
promotionspris og ledsages af 12.500 EUR.
Den international jury,
som valgte filmen, begrundede prisuddelingen med, at ""Arven" er et drama
af vor tid. Instrueret med følsomhed, præcision og emotionelt underspil,
trækker den gradvist sit persongalleri gennem de store familiefølelsers
malstrøm."
Søren Lindbjergs "Kun en
tysker" vandt festivalens dokumentarfilmpris. Filmen skildrer det barske
liv, danskerne i årene efter befrielsen i 1945 bød de tusinder af tyske
flygtninge i Danmark.
I Spanien blev der ved
Valladolid Internationale Film Festival søndag den 2. november uddelt en
pris for bedste mandlige skuespiller til Lone Scherfigs "Wilbur begår
selvmord" med Jamie Sives i hovedrollen.
Per Flys "Arven" er
produceret af Ib Tardini for Zentropa, Lone Scherfigs "Wilbur begår
selvmord" er produceret af Sisse Graum Olsen for Zentropa, og Søren
Lindbjergs "Kun en tysker" er produceret af DR Århus Fakta. Spillefilmene
er støttet af Det Danske Filminstitut.
Nordische Filmtage: www.luebeck.de/filmtageValladolid
Internationale Film Festival: www.seminci.com
For yderligere oplysninger, kontakt:
Det Danske FilminstitutLizette Gram, 2482 3758, lizetteg@dfi.dk Lars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk