Mens Konsulentordningen har til formål at støtte filmfortællinger med vægt på kunstneriske kvaliteter og uden særlige krav til genre eller publikumsappel, retter Markedsordningen sig mod film med populærkulturelle kvaliteter.
De tre producenter Regner Grasten, Tomas Radoor og Louise Vesth har alle mange års erfaringer med at producere på begge ordninger. De fortæller her om deres erfaringer med Markedsordningen.
Regner Grasten, Regner Grasten Film:
Hvad har Markedsordningen betydet for Regner Grasten Film?
"Vi har jo arbejdet med ordningen siden tidernes morgen, fordi den passer godt til os. Vi var sådan set skyld i, at 50/50-ordningen blev opfundet, fordi der blev en helvedes ballade over, at vi fik konsulentstøtte til 'Walter og Carlo: Yes – det er far'. Sådan en film kunne man ikke lave på Konsulentordningen, mente man.
Så oprettede DFI 50/50-ordningen, og det var vi meget begejstrede for. Det var meget lettere at få støtte dengang, men mange af filmene skulle vi aldrig have lavet, for de kostede os det hvide ud af øjnene. I 1990 var vi ved at gå fallit på grund af den ordning, fordi filmene ikke var gået som beregnet, og renten på kassekredit var meget høj. Vi fik at vide af DFI's daværende bestyrelsesformand, at ordningen ville lukke, hvis 'Krummerne' ikke gik godt. Men så solgte den heldigvis 900.000 billetter, og vi reddede både firmaet og ordningen."
Hvordan synes du, at ordningen har udviklet sig med Markedsordningen?
"Jeg synes, det er positivt, at der i stedet for pointsystemet er kommet en redaktion, der både bedømmer markedspotentialet og det kunstneriske. Det giver et mere reelt bedømmelsesgrundlag. Det er også positivt, at støttebeløbet er blevet sat op. I starten var der en øvre grænse på 3,5 millioner kroner, som blev hævet til 5 millioner, og nu er der i princippet ingen grænse. Det er dog stadig århundredets joke at kalde ordningen for 60/40, for filmene blev aldrig støttet med 60 procent, heller ikke nu på Markedsordningen."
Hvordan fungerer dialogen med redaktionen?
"Generelt synes jeg, at redaktionen fungerer godt. Ordningens stærkeste kort er, at den har en tvungen direkte kommunikation: Hvis du har sendt en produktionsansøgning ind, og finansieringen er i orden, er redaktionen nødt til at møde dig. Hvorimod konsulenterne i princippet kan sige nej til en ansøgning."
Hvordan kan ordningen styrkes?
"Jeg synes, at man skal have det samme forløb omkring udvikling, som man har på Konsulentordningen – hele det forløb, hvor man kan få synopsstøtte, treatmentstøtte, manuskriptstøtte og udviklingsstøtte fungerer nemlig rigtigt godt. På Markedsordningen er det optimale at aflevere et manuskript fra starten, når man søger udvikling. Det er dyrt for producenten, og jeg tror, der er blevet stoppet mange gode projekter ved, at der ikke er en løbende udvikling af manuskriptet på Markedsordningen. Det ville være en kæmpe fordel med en større fødselshjælp. Det har jeg foreslået en milliard gange og fået at vide, at det er svært, når der kun er de fem mennesker i redaktionen. Men måske kunne man lave et system, hvor man brugte suppleanterne til at evaluere de små udviklinger.
Et andet problem er, at der er et kæmpestort spring fra aprilafleveringen til augustafleveringen. Hvis der var en aflevering i maj-juni, kunne vi lettere booke vores hold inden sommerferien, så de ikke blev kapret af alle de tv-serier, der bliver produceret nu."
Tomas Radoor, Nordisk Film:
Hvad har Markedsordningen betydet for Nordisk Film?
"For mig at se er den danske filmstøtte og filmbranche et velfungerende økosystem med en fantastisk gensidig sammenhæng mellem de to støtteordninger. På den ene side har vi de kunstneriske film på Konsulentordningen, der kan og skal udvikle talenter og presse mediet. Samtidig har vi filmene på Markedsordningen, som kan noget andet i et kommercielt perspektiv. Det er vigtigt, at der er film, som er med til at holde danskere tættere på de danske film i biografen."
Hvilke fordele og ulemper er der ved at søge Markedsordningen sammenlignet med Konsulentordningen?
"Markedsordningen er en smule mere kategorisk, og man har ikke den løbende dialog med en samtalepartner, som man har på Konsulentordningen. Men det ser jeg egentlig ikke som en ulempe, for hele ideen med ordningen er, at man skal leve op til nogle hårde kriterier."
Hvordan kan ordningen styrkes?
"Min eneste lille kritik er, at hvis man kommer med en idé, der er lidt first mover-agtig, et format, en karakter eller en skuespiller, der er oppe i tiden, og som man gerne vil afprøve, kan ordningen godt være lidt konservativ. Men det skal den måske også være."
Louise Vesth, Zentropa:
Hvad har Markedsordningen betydet for Zentropa?
"Markedsordningen har en værdi for Zentropa, når vi sidder med store filmproduktioner, som har et stort kommercielt potentiale. Her kan det give en tryghed i et ellers risikofyldt projekt, at vi kan tilrettelægge finansieringsforløbet efter de faste deadlines. Konsulentordningen er mere ubestemmelig og er fleksibel i forhold til de enkelte projekter. Men lige præcis på de meget store produktioner er det en fordel med de faste rammer, fordi meget af finansieringen, også den uden for Danmark, er bygget op omkring deadlines, der ligger som perler på en snor.
Det er også en fordel på projekter med en tydelig kommerciel værdi, at instruktør, manuskriptforfatter og producer ikke bliver rullet ind i en udviklingsproces, som på nogle projekter føles overflødige, fordi projekterne er definerede ved deres kommercialisme. Her er fremdriften et vigtigere aktiv. På store produktioner som 'Druk' og 'Retfærdighedens ryttere', som min kollega Sisse Graum Jørgensen har produceret, er det også en fordel at kunne køre efter en fastsat tidsramme, så cast, manuskriptforfatter og instruktør kan passe produktionen ind blandt de mange andre projekter, de arbejder på."
Hvordan fungerer dialogen med redaktionen?
"Jeg synes, den fungerer godt. Jeg kan godt lide ideen om, at redaktionen bliver udskiftet engang imellem, så der kommer nye mennesker ind med erfaring fra branchen, der har et nyt blik på, hvad der fungerer i markedet, og hvordan vi kan optimere kvaliteten i de markedsorienterede projekter. Som kreativt team er det en styrke, at man over for en redaktion bliver tvunget til at definere sit projekts kommercielle og kvalitetsmæssige fokus ved første møde.
Jeg har ikke begrædt tabet af 60/40-ordningen. Jeg synes, det er mere givtigt at beskue projektet ud fra en helhedsbetragtning, og jeg tror, der bliver produceret mere differentierede projekter på Markedsordningen. Jeg synes også, at det er vigtigt, at der er blevet indført et kvalitetskriterium. At en film er kommerciel behøver ikke betyde, at den ikke skal have så høj kvalitet som muligt."
Hvordan kan ordningen styrkes?
"Ordningen er blevet en smule ramt af de nye filmforlig, som fjernede øremærkningen af penge fra tv-stationerne. Markedsordningen har altid fungeret som en topfinansieringsordning, hvor man finansierer og så får de sidste penge fra Markedsordningen. Men i og med at finansieringen fra tv-stationerne ikke længere er en substantiel del af grundfinansieringen, skal man nu hente de penge i regionerne eller i udenlandske ordninger som Eurimages eller Nordisk Film & TV Fond. For at søge dem, skal man helst have finansiering fra DFI på plads, men for at søge Markedsordningen skal man bevise interesse fra markedet. På den måde bliver det en catch-22. Jeg tror, man skal finde en anden måde at tale om markedspotentiale på end nødvendigvis at fremvise, at finansieringen allerede er tilvejebragt.
En anden begrænsning ved ordningen er, at der også på udviklingen er faste deadlines. Jeg er med på argumentet om, at det koster penge at samle markedsredaktionen. Men det ville være interessant at se på mulighederne for at sagsbehandle et udviklingsforløb, uden at man behøver at samle redaktionen, så der kunne være en rullende ansøgningsmulighed. Som det er nu, kan det godt være en begrænsende faktor, at man skal vente på de fire årlige ansøgningsfrister, hvis vi sidder med nogle travle kreative, der har tid nu og gerne vil i gang."