Der gik kun 10 minutter fra Emil Langballe var trådt ind i Qasims frisørsalon i Vollsmose, Q's Barbershop, til han vidste, at han ville lave en film om stedet, der slet ikke afspejlede det Vollsmose, han forventede at møde.
Selvom den 36-årige instruktør havde mange gode barndomsminder fra bydelen, hvor hans mor arbejdede som folkeskolelærer under hans opvækst i Odense, var han blev farvet af de mange efterfølgende historier i medierne.
"Jeg troede jo nærmest, at jeg skulle ud i en krigszone. Men der er et eller andet, som er enormt charmerende og hyggeligt, når man går igennem Bøgeparken en sommerdag og ser folk, der stikker hovederne ud ad vinduerne og råber til hinanden. Det er ret unikt, hvor meget folk hjælper og kender hinanden på kryds og tværs. Barbersalonen var ligesom essensen af det her varme mikrokosmos, jeg slet ikke troede fandtes i Danmark," fortæller instruktøren, da vi møder ham i forbindelse med verdenspremieren på 'Q's Barbershop' i den nordiske konkurrence på CPH:DOX.
Et positivt modbillede
I starten troede nogle, at Langballe ville lave endnu en negativ historie om Vollsmose, når de så ham gå rundt med sit kamera. Men over halvandet år vandt han mange af indbyggernes tillid, da han besøgte barbershoppen on and off og hang ud med Qasim og hans kunder i den rødmalede salon, som filmen stort set aldrig forlader.
Her mødte han blandt andre en aspirerende statsministerkandidat, en talentfuld sanger, en etableret Youtube-stjerne og en nyligt løsladt, da de alle satte sig i frisørstolen, der også viste sig at være en slags skriftestol. Her bliver selv de hårdeste drenge bløde, som instruktøren bemærker.
"Jeg følte, at det var et varmt og kærligt rum. Uanset om man er kriminel eller 12-talselev, er alle lige meget værd derinde. Det er en slags maskulint fællesskab, jeg ikke har set særligt mange andre steder, hvor man løser konflikter gennem samtale.
Jeg tænkte ret hurtigt, at det her burde folk se, for nu har man hørt så meget i medierne om alt det andet, selvom det faktisk er få mennesker i Vollsmose, der laver ballade og kriminalitet," siger Langballe.
Klædt på til at møde Danmark
Den travle instruktør, der desuden har filmen 'Et ægte par' i konkurrence på CPH:DOX, kalder Qasim det mest fordomsfrie menneske, han nogensinde har mødt. Han smiler altid til sine kunder, der i virkeligheden nærmere er en slags udvidet familie. Og selvom de kommer fra mange forskellige baggrunde, så respekterer og lytter de alle til Qasim.
"Han har en vigtig funktion i kvarteret, for han opdrager jo nogle af de yngre fyre, som kommer i salonen. På en eller anden måde bliver de klædt på til at gå ud og møde Danmark," siger Langballe.
Det var netop denne unikke stemning, filmen skulle afspejle med sin farverige stil, jazzede toner og lune humor.
"Det var vigtigt for mig, at det var en positiv, hyggelig og glad beretning – for det er min oplevelse fra salonen og med de her drenge. Det er nogle ressourcestærke, sjove og fantastiske fyre. Derfor ville jeg ikke fortælle historien om nogen stakkels, elendige skæbner. Q er ikke et offer eller en, man skal have ondt af – og sådan ser han heller ikke sig selv," bemærker instruktøren.
Undervejs i filmen står det dog også klart, at den åbenhjertede frisør, som er landskendt for sit talent for at klippe afrohår, også har levet gennem hårdere tider, end de fleste og ikke altid føler sig helt hjemme i Danmark.
"For at yde Qasim retfærdighed, ville jeg også gerne vise, hvorfor folk har så stor respekt for ham. Han har jo oplevet lidt af hvert – han er flygtet fra Somalia og har levet på gaden og været småkriminel. Han har tilbagelagt hele den her strækning og skabt sin salon helt fra bunden – og nu har han succes."
Ikke kun ballademagere
Selvom Emil Langballe ikke gav sig i kast med emnet på grund af de politiske dimensioner, skriver 'Q's Barbershop' sig lige ind i den aktuelle diskussion om regeringens ghettoudspil. Det aspekt opstod undervejs, fortæller instruktøren, som mener, at der er mange positive sider ved at bo i fællesskab med folk, man kender.
"Jeg synes, 'ghetto' er et misvisende begreb. Historisk har ghettoen været et sted, hvor folk er tvunget til at bo. Men mange af beboerne i Vollsmose elsker deres hjem, og vil ikke flytte derfra. Det kom virkelig bag på mig første gang, jeg hørte, at der er nogen, der føler sig trygge og i virkeligheden ser villakvartererne som det skræmmende.
Men jeg kan fandeme godt forstå, at man orienterer sig mod fællesskaber, når man skal prøve at skabe et nyt liv. Det virker dybt kritisabelt, at man prøver at splitte de her mennesker op ved tvang og nedbryde fællesskaberne," siger instruktøren.
Selv har han arbejdet meget med aldrig at stemple karaktererne. Det er op til publikum selv at vurdere, hvilken baggrund hver enkelt person i frisørstolen har. For selvom den er anderledes fra ens egen, er det dybt relaterbare problemer, Qasim bliver indviet i. Langballe håber, at filmen kan være med til at nedbryde fordomme:
"Folk, der bor i områder som Vollsmose og især somaliere er blevet enormt stigmatiseret i de sidste mange år. Jeg håber, man ser filmen og oplever, at det er mennesker, som minder meget om en selv og har nogle håb, drømme og aspirationer, man kan spejle sig i. Jeg er glad, hvis man får nedbrudt fordomme og ser, at Vollsmose ikke kun består af ballademagere, men at der også er mange ressourcestærke mennesker, som er klar på livet."