Mange kender sci-fi klassikerne "Blade Runner", "Total Recall" og "Minority Report" – men få kender 'fiktionsfilosoffen' bag.
Den amerikanske forfatter Philip K. Dick nåede på sine blot 54 leveår at få udgivet 44 romaner og 121 noveller og blev en central skikkelse inden for science fiction-litteraturen.
I øjeblikket knopskyder filmatiseringerne af Dicks konspiratoriske og syrede fremtidsfortællinger – film fra Michel Gondry, Disney-studierne samt et remake af "Total Recall" er allerede i støbeskeen. I den anledning retter Cinemateket i november blikket mod seks filmatiseringer af den skarpsindige forfatters science fiction-fortællinger.
Danmarkspremiere med amerikansk instruktør-besøg
Den 17. november kl. 19 vises, for første gang i Danmark, filmen "Radio Free Ablemuth" (2009). Instruktøren John Alan Simon, der selv er stor Philip K. Dick-entusiast, flyver ind fra L.A. og introducerer filmen.
"Radio Free Ablemuth"
Mesterværk og foredrag ved Bo Tao Michaëlis
Philip K. Dick nåede selv kun at se et enkelt af sine værker blive til film: nemlig Ridley Scotts mesterværk "Blade Runner". Den 19. november viser Cinemateket Director’s Cut-versionen med oplæg af Politikens anmelder Bo Tao Michaëlis. Samme dag holder Michaëlis desuden et illustreret foredrag om Philip K. Dick på tryk og film.
Læs mere og bestil billetter til "Blade Runner" og foredrag
"Blade Runner"
I serien ”Philip K. Dick” vises desuden filmene:
"Total Recall" (1990, Poul Verhoeven)
"Minority Report" (2002, Steven Spielberg)
"The Adjustment Bureau" (2010, George Nolfi))
"A Scanner Darkly" (2006, Richard Linklater)