Krogerup Højskole, torsdag eftermiddag. FILMupdates udsendte løber rundt i hælene på Filminstituttets konsulent og arrangør af børnefilmworkshoppen "Slip fantasien fri", Dorte Høeg Brask. Ind gennem spisesalen, pejsestuen, biblioteket, den store sal, den lille sal og det spanske køkken og tilbage igen. Forbi de pressede workshopdeltagere, der har under en time tilbage til at udvikle ideer til nye børnefilm, før de skal pitche i plenum. Og arbejder så koncentrerede, at de end ikke kigger op. Bortset fra "Årgang 13"-gruppen", der når at råbe: "Hvad er et godt navn til sådan en irriterende, smart Nordsjællandsk fyr, alle piger er vilde med?" efter os. (Det bliver Noah. Ham vender vi tilbage til).
Vi leder efter workshoppens anden arrangør, børnefilmkonsulent Rasmus Horskjær, som tilsyneladende er gået i skjul. Måske i protest over, at konsulenternes forslag til gemmeleg blev nedstemt.
"Det var der ingen af deltagerne, der havde lyst til. Det kunne ellers have været megasjovt," siger Rasmus Horskjær, da det endelig lykkes at bænke ham i spisesalen.
"Det siger noget om, at voksne har svært ved at slippe deres blufærdighed og turde være barnlige. Men vi kan godt lide det, når det lykkes at komme derhen. Vi har netop arrangeret workshoppen for at give deltagerne et frirum til at lege og udvikle sig i nye rammer. Et åndehul i hverdagen, hvor de kan få nye værktøjer til at arbejde med deres ideer og mulighed for at møde nye samarbejdspartnere," siger Dorte Høeg Brask.
"En workshop har jo noget meget legende over sig. I vores tilfælde har deltagerne inspireret hinanden og arbejdet lystfuldt og passioneret uden at tænke på begrebet målgruppe. På den måde er det en succes. Vi har ikke et konkret ønske om, at projekterne skal realiseres. Det er processen, der er afgørende," siger Rasmus Horskjær.
Ideer og benspænd
Processen på workshoppen bygger på idéudvikling og brainstorming efter såkaldt aleatorisk metode. Hovedformålet er, at bryde med egne vaner og ved hjælp af tilfældighedsprincipper komme ud over de mest oplagte ideer og klichéer. Der anvendes tilfældigt valgte kategorikort som benspænd og katalysator for en kreativ proces. Deltagerne associerer ud fra kategorier som rum/sted, begivenhed/situation, antagonist, platform/medie. Det drejer sig om at fremkalde sanselighed, kombinere associationerne og danne nye konstruktioner i fællesskab og ved hjælp af nye benspænd undersøge idéens fleksibilitet. Arbejdet foregår ud fra et overordnet præmis, som på "Slip fantasien fri" er "nye ideer til børneindhold".
"Pointen med at arbejde hurtigt er at blive fri af klichéerne. Deltagerne er nødt til at træffe beslutninger hurtigt, og det betyder, at de ikke holder fast i de dårlige beslutninger. Følelsesmæssigt har de lettere ved at sige farvel til de ideer, der ikke fungerer," fortæller Henriette Moos fra Moos Innovation, som har udviklet metoden og fungerer som spilmaster på workshoppen.
Kys og Sambaskrald
Og hvilke ideer er deltagerne så kommet frem til?
"Forbandelsen" er en superheltehistorie i et nutidigt København. "Blå Mandag" handler om fem teenagepiger, der skal konfirmeres og prøver seksuelle grænser af. "Sunny Bitch" er en spillefilm om en nørdet pige, der på en ferie til Sunny Beach springer ud som intrigant hævner. "Masken" er en poetisk kortfilm, hvor en dreng finder en maske, som gør ham usårlig. "Sambaskrald" handler om rotten Rina, der bor på en losseplads i Østberlin. Det er et samfund præget af frygt og traumer, da det består af dyr, der er flygtet fra en dyreklinik. Da en sorgløs chinchilla dukker op, får Rina dog øjnene op for en anden side af livet.
"Årgang 13" – som bliver vinderprojektet – er "Desperate Housewives" for unge: En tv-serie på en efterskole, hvor alt ånder fred, indtil den lækre Noah starter på skolen og udløser en blodig krig mellem to pigefløje og en lavine af ondskab, der involverer hududslæt, afhuggede lemmer og døde kæledyr.
Og endelig er "Kysset" en historie, der foregår i to verdener: En ydre og en indre. En kikset 15-årig fyr på et diskotek bliver kysset af en lækker fitnesspige, der vil at gøre sin kæreste jaloux. Kysset åbner for en portal, der transmogriffer hovedpersonerne ned i mikrostørrelse inde i kroppen:
"Alt det man mærker inde i sin krop i et kys, oplever de nu i virkeligheden. Så sker der noget med pigen, som hun ikke regner med. Der er noget med det her kys, med denne her fyr, som rammer hende. I hvert fald lige længe nok til at det tænder en gnist. Og det kan vi se i vores univers. For følelser sætter sig i vores krop. Og han kan se den gnist. At der sker noget for hende. Og det op for ham, at nu sidder han her og kysser for første gang med en pige. Allerførste gang. Og han har set gnisten. Han har set der var en gnist fra hende. Det er hende her han vil ha'. At han har en chance. Og det er nu eller aldrig, den skal gribes."
Om vor unge helt får pigen, må vi vente og se, til de nyinspirerede børnefilmskabere får produceret en spillefilm. Eller måske bare får en helt anden idé.
De fleste deltagere er enige om, at det har været en sjov og givende workshop – bare for kort.
"Det har været hårdt, men vi er stolte af at være kommet i mål. Vi har haft hænderne beskidte, og det føles godt. Men der kunne godt have været mere tid," siger manuskriptforfatter, instruktør og producer Jeppe Vig Find.
"At udvikle ideer på den måde er ligesom at gøre gymnastik. Det har været en god mental øvelse at droppe sin forfængelighed og ikke tage sig selv alvorligt. Og så har det været rigtig sjovt," siger forfatter Sune Troelstrup.
