Snigpremiere: Ponyo

BUSTER afslutter årets børne og unge filmfestival med en snigpremiere på det forunderlige japanske animationseventyr "Ponyo på klippen ved havet".

Fredag den 25. september bliver BUSTER-priserne uddelt. Efter klapsalverne kan man opleve "Ponyo på klippen ved havet" af kult-instrukøren Hayao Miyazaki, der bl.a. står bag succeserne "Chihiro og heksene" og "Min nabo Totoro".

hekse, søuhyrer og fantasivæsner af enhver støbning

"Ponyo på klippen ved havet" er frit fortolket over H.C. Andersens "Den lille havfrue". Sosuke, en dreng på fem år, bliver venner med lille havprinsesse, der er stukke af hjemmefra. Dette bliver startskuddet til et overdådigt eventyr, der flyder af hekse, søuhyrer og fantasivæsner af enhver støbning.

Fakta

"Ponyo på klippen ved havet" vandt to priser på Venedig Film Festial sidste år.

Som vanligt hos Miyazaki er barnets uskyld også i fokus i denne film.

Der er forventet dansk premiere den 13. november 2009.

På fredag vil Ponyo, Sosuke og de andre karakterer tale dansk. Filmen har modtaget versioneringsstøtte fra Det Danske Filminstitut.  

Prisuddelingen finder sted fredag kl. 9.30 i Palads, København. Billetter til prisuddelingen og visningen kan bestilles på tlf. 7013 1211.

ponyo-skitse
Skitse til "Ponyo på klippen ved havet"

Buster2009
Tags: