Det Danske Filminstitut og dagbladet Politiken arrangerede for tredje år i træk filmvisning og debat i en gammel lade i Allinge under årets Folkemøde. Årets program i FolkeBio bød på ni nye dokumentarfilm og en spillefilm.
Chefredaktør Poul Madsen understregede i dialogen med publikum efter visning af Mikala Kroghs "Ekstra Bladet uden for citat", at dansk dokumentarfilm er en guldgrube af vigtige historier, der fortjener at få et stort og bredt publikum.
Publikum i FolkeBio kunne efter filmvisningerne møde instruktør og producent på flere film eller deltage i debatter om ligestilling, dyrevelfærd, asylpolitik, antiradikalisering med mere. Det var der mange, der valgte at gøre, på trods af godt vejr og et utal af små og store begivenheder under Folkemødet i Allinge.
Se stemningsbilleder fra FolkeBio 2015.