Store film med store kunstneriske ambitioner baseret på store litterære værker og sat i storslået natur – sådan lyder opskriften på de værker, der tegnede ’den svenske stumfilm-guldalder’ for 100 år siden. Når perioden beskrives, er det ofte kun de to hovedskikkelser, instruktørerne Victor Sjöström og Mauritz Stiller, der løber med omtalen. Og filmene beskrives ofte som udpræget nationale.
Den opfattelse gør det nye engelsksprogede temanummer af Kosmorama op med. For der var andre vigtige værker end Sjöströms og Stillers. Og der var film, der ikke ukritisk fejrede det nationale, den nordiske natur og de nordiske folk.
Bag de seks artikler i det nye Kosmorama står et forskerhold fra fem lande, som afsøger de mere oversete værker og belyser, hvordan den filmkulturelle opblomstring i Sverige satte sig spor i de øvrige nordiske lande.
Læs for eksempel om den eneste filmatisering af den danske Nobelpristager Henrik Pontoppidans bøger, nemlig kortromanen "Lille Rødhætte" (1910), som blev til film i Sverige i 1920 under titlen "Thora van Deken".
The Woman’s Point of View: Thora van Deken (1920) – Artikel af Casper Tybjerg
Cinemateket viser "Thora van Deken" den 12. november og fortæller om Pontoppidans litteratur og filmens restaurering.
Titlens Thora er en kvinde med skarpe kanter, som svage mænd skærer sig på. Lidt det samme kan man sige om norske Fante-Anne, som måske netop ikke er norsk nok, men en fant, altså en zigøjner, der af sin plejefamilie ikke regnes for et passende parti for gårdens unge søn. Her er etnicitet og fremmedforskrækket snæversyn til diskussion i stumfilmtidens Norge.
Of Unknown Origin - Identity, Nationality, and Ethnicity in Gipsy Anne (1920) – Artikel af Gunnar Iversen
Lektor Casper Tybjerg, Københavns Universitet, har gæsteredigeret dette nummer af Kosmorama