Synstolkning betyder alt for blinde og svagsynede

TILGÆNGELIGHED. I begyndelsen af året bevilgede Kulturministeriet 2 mio. kr. til synstolkning af danske biograffilm. Det betyder meget for Dansk Blindesamfunds 7000 medlemmer, lyder det fra Jannie Hammershøi, der er forretningsudvalgsmedlem for interesseorganisationen.

Unge løber med en kasse øl.
De stopper og vender bunden i vejret på øllerne. En gruppe piger sidder glade og trætte på en bænk.
Løbet fortsætter, og de stopper igen og tyller bajere i sig.

Sådan åbner Thomas Vinterbergs ’Druk’, når blinde og svagsynede ser filmen i biografen med den gratis app MovieReading, der ved hjælp af en smartphone og et par hovedtelefoner beskriver filmens handling, mens man hører filmens lydspor.

Siden 2015 har blinde og svagsynede haft mulighed for at se udvalgte danske film med synstolkning via MovieReading, og i februar bevilgede Kulturministeriet yderligere 2 mio. kr. til at synstolke flere danske biograffilm og udbrede kendskabet til synstolkningen i de kommende to år.

Teknologien bag synstolkning

En synstolkning er et separat lydspor, hvor en skuespiller beskriver filmens billedside. Teknikken fungerer ved, at mobiltelefonen "hører" biografhøjttalernes lyd med sin mikrofon og dermed genkender og synkroniserer synstolkningen med filmens lydside.

Skulle man få lyst til at lytte med, kan man installere den gratis app MovieReading på sin telefon.

Den ekstra bevilling til synstolkning har stor betydning, fortæller Jannie Hammershøi, der er forretningsudvalgsmedlem for Dansk Blindesamfund og interesseorganisationens knap 7000 medlemmer:

”Når der ikke er synstolkning på en film, går vi glip af alt det, der ikke er verbalt. Det er bare ikke helt det samme at have sin mand til at fortælle, hvad der sker på lærredet. Det ændrer synstolkning på, da vi nu kan få den samme oplevelse som alle andre. Det giver større lyst til at gå i biografen.”

En af de centrale styrker ved MovieReading er, at den gør det muligt for blinde og svagsynede at indgå i det sociale fællesskab, der er forbundet med at gå i biografen:

”Der er mange blinde og svagsynede, der på lige fod med alle mennesker gerne vil kunne se film. Vi kan gå i biografen sammen med vores familier og få samme oplevelse som dem. For eksempel kan jeg kan tage min teenagedatter med ind og se ’Druk’, og bagefter kan vi snakke om filmen på samme måde som alle andre. Eller en blind eller svagsynet bedstemor kan tage sine børnebørn med ind i biografen og få en oplevelse sammen med dem. Det er virkelig fantastisk,” siger Jannie Hammershøi.

Synstolkning 2020-2022

Det er estimeret, at 25 danske biograffilm over de kommende to år skal synstolkes med bevillingen fra Kulturministeriet.

Udvælgelsen af, hvilke titler der skal synstolkes, bliver foretaget af Dansk Blindesamfund med rådgivning fra Det Danske Filminstitut.

Følgende biograffilm er blevet synstolket i 2020:

  1. 'Undtagelsen'
  2. 'Vores mand i Amerika'
  3. 'Druk'
  4. 'Far til fire og vikingerne'
  5. 'Shorta'

Det sociale aspekt er centralt i udbredelsen af synstolkning af danske biograffilm, hvilket 400.000 kr. af bevillingen skal bruges på. Siden bevillingen blev givet i starten af året, er ’Undtagelsen’, ’Vores mand i Amerika’, ’Druk’, ’Far til fire og vikingerne’ og senest 'Shorta', der får premiere 8. oktober, blevet synstolket. Det er ikke tilfældigt, at der er tale om disse titler. 

”Det er vigtigt, at det er film, som vi regner med bliver populære, der bliver synstolket. Det skal være film, som vi kan dele med andre over frokosten på arbejdet. Her i starten er der meget fokus på det sociale, men en anden del af formålet er at gøre det samlede kulturudbud tilgængeligt for blinde og svagsynede. Det kræver først, at blinde og svagsynede finder interessen og begejstringen for synstolkning og finder vej ind i kulturlivet på den måde,” siger Jannie Hammershøi. ”Vi håber på, at vi med tiden får mange flere synstolkede film, så vi også kan se de smallere film og ikke kun de brede. Jo flere film, der bliver synstolket, jo mere når vi i mål.”