Jacob Jarek og Ditte Milsted har koproduceret Grímur Hákonarsons islandsk-danske spillefilm "Rams", som er udtaget til Un Certain Regard, Cannes-festivalens store sideprogram. I filmen følger vi Kiddi og Gummi, der passer deres fåreflokke i en fjern islandsk dal. De er brødre, men har ikke talt sammen i årtier. Da en dødelig sygdom bryder ud, er alles liv i dalen truet.
De to unge producere stiftede Profile Pictures i 2011, samme år som de tog deres afgang fra Den Danske Filmskole. De driver selskabet sammen med producerne Thor Sigurjonsson og Caroline Schlüter Bingestam.
FILMupdate taler her med Jacob Jarek og Ditte Milsted om deres arbejde på "Rams". Læs også interview med Mikkel Jersin, den tredje Cannes-aktuelle producer fra Filmskolens årgang 2011.
Hvordan blev I involveret i "Rams"?
Jacob Jarek: Thor Sigurjonsson, vores partner i Profile Pictures, kendte til projektet via den islandske producer Grímar Jónsson. Vi læste manus og synes, det var fantastisk.
Ditte Milsted: Vi har haft et tæt og ærligt parløb med den islandske producer Grímar Jónsson, og det har lagt grobunden for et forhåbentligt langt og vedvarende samarbejde mellem os. Især har det været vigtigt for os, at vores islandske kolleger har udtrykt stor tilfredshed med det danske bidrag til filmen – ikke mindst vores fotograf Sturla Brandth Grøvlen og belysningsmester Aslak Lytthans.
Hvilke roller havde I i projektet?
JJ: Vi har været meget involveret i selve produktionen, og specielt hvad angår økonomi og cashflow, så al den viden vil vi tage videre med os. Personligt kunne jeg trække på min egen erfaring fra tidligere som koproducer på Nicolas Winding Refns "Only God Forgives". Dér lærte jeg nemlig for alvor, hvordan man kommunikerer om film internationalt, både med investorer og salgsagenter. Jeg lærte, hvordan virkeligheden ser ud fra deres ståsted, og som koproducent er det en rigtig stor fordel at have indblik i det.
Hvilke andre oplevelser tager I med jer?
DM: For mig var det rigtigt brugbart at opleve et samarbejde med et andet relativt nystartet selskab som den islandske producer Grímar Jónssons Netop Films. Vi var fælles om mange af de dilemmaer og problemstillinger, som man sidder med som producent, når man ikke har et stort selskab med en masse erfaring, man kan trække på. Vi havde alle en forståelse for, at hvis det går galt, så gør det ondt personligt. Jeg tror, at det er en stor fordel for hovedproducenten, at koproducenten forstår hundrede procent, hvad man sidder i.
Giver det særlige udfordringer at koproducere med et land som Island, hvor løn og budget er lavere end Danmark?
JJ: De kan lave mere film for færre penge i Island. Når islændingene møder de danske priser, får de som regel et chok. Island er en smule mere rock'n'roll end herhjemme. Islændingene arbejder længere dage og har en større con amore-indstilling, synes jeg. Det gælder alle, fra selve holdet til producer og instruktør.
DM: På Profile Pictures er vi vant til at begå os på lavbudget-vilkår, så jeg følte ikke, at vi var så langt fra hinanden. Der var en stærk fællesskabsfølelse på det islandske hold, som vi prøvede at matche. Jeg kan godt lide at arbejde med folk, der har den indstilling, så vi havde fundet danske filmarbejdere, der havde tilsvarende forventninger til arbejdstiden, og som ville strække sig rigtigt langt for filmens bedste.
Hvordan oplever I det at starte som ung producer?
JJ: Man er i en sårbar position, fordi man er ved at bygge noget op og ikke har noget at falde tilbage på. Men når man har gode projekter i gang, og det kører, giver det en tryghed.
DM: Selv om det er hårdt og krævende, ville jeg aldrig ønske mig at lave andet. Jeg oplever, at folk ikke går så meget op i alder. De går mere op i, hvilke projekter du præsenterer dem for og i dig som producer og hvilke instruktører, du arbejder med. Som ung tror jeg, at ens energi skinner igennem, og det oplever jeg som et plus.
Hvad bruger I en festival som Cannes til?
JJ: Jeg tror, det handler om at være udadvendt og sætte møder op med folk, som man synes sælger, finansierer eller producerer gode film internationalt. På den måde får man nogle gode relationer, som man kan tage med sig videre.
DM: Blandt alle de store festivaler er Cannes Filmfestivalen den, jeg får allermest ud af med hensyn til at skabe kontakter. Alle er der, og det er nemt og centralt at mødes.
Hvilke film har I i støbeskeen?
JJ: Vi er ved at færdiggøre lavbudget-spillefilmen "Shelley" af Ali Abbasi, som er støttet af Filminstituttets talentprogram New Danish Screen. Og vi er ved at udvikle en film af instruktør Fenar Ahmad, som vi håber, kan gå i produktion snart. Vi udvikler også en spillefilm med Jonas Alexander Arnby (som havde filmen "Når dyrene drømmer" med i Cannes sidste år, red.), som sagtens kan gå hen og blive et internationalt projekt.
DM: Vi er altid på udkig efter koproduktioner, som vi synes har et interessant selskab bag sig, samtidigt med at projektet selvfølgelig også skal falde i vores smag. Lige nu arbejder vi med en tysk-tyrkisk koproduktion og et svensk projekt, som vi meget gerne vil koproducere med nogle svenske producere, som vi har kendt i mange år. Vi håber, at det snart går igennem hos Det Svenske Filminstitut, så vi kan starte på den danske del af arbejdet.
"Rams", Jacob Jarek og Ditte Milsteds koproduktion i Cannes, er en samproduktion mellem Island og Danmark. Filmens islandske producer er Grímar Jónsson for selskabet Netop Films. "Rams" har modtaget støtte gennem Det Danske Filminstituts internationale koproduktionsordning.
