Bog om Filmværkstedet på vej

"Du skal forstå Filmværkstederne, hvis du vil forstå dansk film," siger Sebastian Cordes, der den 19. november udkommer med bogen 'Friheden til at lave hva' fuck man vil'.

Filmskaber og forfatter Sebastian Cordes bog handler om de seneste fem årtiers undergrundsfilm lavet på de danske filmværksteder. 

Gennem 19 interviews med en række danske filmskabere og en håndfuld essays om film- kultur- og pophistorie, kommer blandt andet historien om Thomas Vinterbergs afsky over for sin første film, Master Fatmans B-films sci-fi 'Gayniggers From Outer Space', om den stadig forbudte film 'John L.', hvor en narkoman dør af en overdosis foran kameraet, og Michael Kvium og Christian Lemmerz’ kunstneriske voodoo-filmeksperimenter. 

Om bogen

  • 'Friheden til at gøre hva’ fuck man vil' udkommer den 19. november på Filmværkstedets forlag.
  • Bogen vil derefter kunne købes i Cinematekets boghandel samt udvalgte boghandlere i resten af landet.
  • Læs mere om boglanceringen.

Som biografaktuelle Christina Rosendahl, der lavede sin gennembrudsfilm om søsterens band Swan Lee på Filmværkstedet udtaler: 

"Der ville ikke findes den kvalitet i dansk film, der er nu, hvis ikke Filmværkstedet havde fandtes." 

Bogen bliver udgivet i anledning af Filmværkstedet / Københavns 50 års jubilæum d. 19. november 2020.