#MeToo bevægelsen startede i denne omgang i filmbranchen. Nu sparker 100 skuespillere bolden videre til resten af samfundet, og genfortæller #MeToo oplevelser fra 100 danskere - for at tydeliggøre, at sexisme og seksuelle magtudøvelser finder sted i alle brancher og i samfundet generelt.
Et aktuelt lovforslag fra LO og en række fagforbund, omkring yderligere ansvar hos arbejdsgiverne og krav om forebyggende tiltag på arbejdspladserne, blev præsenteret d. 9. april, og er foreløbigt blevet blankt afvist af arbejdsgiverorganisationerne, som har beskrevet lovforslaget som både ”unødvendigt” og ”uambitiøst”.
LO´s næstformand Nanna Højlund debatterer med viceadm. direktør Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening, erhvervspsykolog Louise Dinesen fra Hartmanns og Managing Partner Hans Henrik Beck fra konsulentfirmaet Qvartz. Kan de finde fælles fodslag i indsatsen mod sexchikane? Debatten styres af direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen, som har iværksat adskillige forebyggende aktiviteter i filmbranchen.
Sted: K16. Den gamle lade på Lindeplads i Allinge.
Tidspunkt: Torsdag kl. 14.00 – 15.00