"Tempelriddernes skat" åbningsfilm på BUFF i Malmø

Kasper Barfoeds familiefilm "Tempelriddernes skat" er åbningsfilm på den 23. Internationale Børne- og Ungdomsfilmfestival i Malmø fra den 14.- 18. marts. Filmen, der nu er set af mere end 185.000 danskere, er produceret af Mie Andreasen og Tivi Magnusson for M&M Productions.

Kortfilmen "Højdeskræk" af Jacob Tschernia deltager i festivalens kortfilmkonkurrence. Filmen er produceret af Una Voetmann og Charlotte Vinther for Zentropa.

Årets tema på BUFF er "Children in Danger", og Mette Zeruneiths dokumentarfilm "I soldatens fodspor" indgår i serien om børn i krigszoner.
Lise Lense-Møller har produceret filmen for Magic Hour Films. I forbindelse med årets tema afholder BUFF en konference d. 16. marts, hvor bl.a. Frode Højer Petersen fra Danmarks Radio vil vise klip fra sine dokumentarfilm om børnesoldater rundt om i verden.

Jannik Splidsboel har to film med på festivalen: dokumentarfilmen "Andre venner" og kortfilmen "Uhyret". Begge film er produceret af Stefan Frost og Henrik Underbjerg for Radiator Film. "Andre venner" vises sammen med dokumentarfilmen "ZeZils verden" instrueret af Cathrine Marchen Asmussen og produceret af Jakob Høgel for Cosmo Film Doc.

Morten Schaffalitzkys kortfilm "Ungt mod", der er produceret på Århus Filmværksted kan også ses på BUFF. Endelig har festivalen programsat "Kongekabale", instrueret af Nikolaj Arcel og produceret af Meta Louise Foldager for Nimbus Film, og Åke Sandgrens klassiker "Miraklet i Valby" fra 1989.

Fact sheets:Tempelriddernes skatHøjdeskrækI soldatens fodsporAndre vennerUhyretKongekabale

www.buff.se

For yderligere oplysninger:

Det Danske FilminstitutLizette Gram Mygind, 3374 3506, lizetteg@dfi.dkAnne Marie Kürstein, 3374 3609, kurstein@dfi.dkLouise Hagemann, 3374 3559, louiseh@dfi.dk