Trailer til en kongelig affære

TRAILER. "En kongelig affære" er et ægte trekantsdrama mellem en dronning, en konge og hans livlæge. Se teaser-traileren til Nikolaj Arcels kommende film her.

"En kongelig affære" sætter fokus på den lidenskabelige – og forbudte – affære mellem dronning Caroline Mathilde og Kong Christian VIIs tyske livlæge Johann Struensee. Teaser-traileren giver en smagsprøve, på filmen der får premiere den 29. marts.

"En kongelig affære" er historien om det passionerede og gribende kærlighedsforhold, som forandrede vores nation, men også et drama om modige idealister, der risikerede alt for at bane vejen for frihed til et helt folk. 

I hovedrollerne ses Mads Mikkelsen som Johann Struensee, svenske Alicia Vikander som Caroline Mathilde og Mikkel Bo Følsgaard som Christian VII. Herudover medvirker Trine Dyrholm, David Dencik, Bent Mejding, Cyron Melville, Thomas Gabrielsson, Laura Bro, Rosalinde Mynster, Søren Malling, Søren Spanning og John Martinus.

Rasmus Heisterberg har sammen med filmens instruktør, Nikolaj Arcel, skrevet manuskriptet til "En kongelig affære".

Filmen er produceret af Sisse Graum Jørgensen, Peter Aalbæk og Meta Louise Foldager for Zentropa Entertainments25 med støtte fra Det Danske Filminstitut.

"En kongelig affære" har et samlet budget på 45,5 mio. kr.