"Ulvepigen Tinke" på internationale festivaler

Pressemeddelelse17. juni 2001
Den nye danske
familiefilm "Ulvepigen Tinke" er udvalgt til to af verdens mest
prestigefyldte filmfestivaler. Filmen, der har fået ros af kritikerne, har
haft en flot premiere i de danske biografer og topper listen over
weekendens mest sete film sammen med "Star Wars Episode II".
Først skal filmen til
den internationale børnefilmfestival i Giffoni, hvor den skal deltage i
konkurrencen i perioden 20. juli - 27. juli. Derefter skal den videre til
Montreal i august, hvor den skal konkurrere i Festival des Films du Monde
22. august - 2. september.
"Ulvepigen Tinke" er
skrevet og instrueret af Morten Køhlert og produceret af Henrik
Møller-Sørensen for ASA Film Production. Filmen er Morten Køhlerts anden
spillefilm som instruktør, og manuskriptet er baseret på Cecil Bødkers
roman "Hungerbarnet". Bo Tengberg har fotograferet og Anne Østerud og
Janus Billeskov Jansen har klippet filmen.
For yderligere
information, kontakt
Det Danske
FilminstitutSanne PedersenTelefon 33 74 34 37 sannep@dfi.dk