Danske Snowglobe er koproducenter på de colombianske instruktører Ciro Guerra og Cristina Gallegos historiske drama 'Birds of Passage' og spanske Jaime Rosales' drama 'Petra', der begge er udtaget til Directors' Fortnight på Cannes Festivalen. Her fortæller producer Katrin Pors, der har mange års erfaring fra Latinamerika, om de to samarbejder.
Hvordan kom samarbejdet om 'Petra' i stand?
"Jeg har gået på filmskole i Cuba sammen med filmens spanske producer, Barbara Diez, og instruktøren Jaime Rosales, og vi havde talt om at lave en film sammen i over ti år. Med 'Petra' passede det endelig sammen. Eva Jakobsen, Mikkel Jersin og jeg havde lige startet Snowglobe og ville gerne arbejde sammen med den spansktalende del af verden, fordi jeg har arbejdet der i så mange år og har gode kontakter. Så vi besluttede at lave 'Petra' sammen tidligt i udviklingsfasen."
"Jaime havde aldrig lavet en film med musik før, så han ville gerne have en komponist med meget erfaring, som han kunne stole på. Vi tog fat i Kristian Eidnes Andersen, som blandt andet har været Lars von Triers faste samarbejdspartner, og han ville gerne være med. De har prøvet at arbejde på en anden måde, så Kristian skrev al musikken før optagelserne, og filmen er optaget med musikken. Den er hundrede procent a cappella (af det danske vokalensemble Musica Ficta Copenhagen ved Bo Holten, red.), så det er et radikalt valg."
"Og så var der en rolle, der passede godt til den danske skuespiller Natalie Madueño, som har spanske forældre, men aldrig havde prøvet at arbejde på spansk før."
Hvad var det ved projektet, du var tiltrukket af?
"Det er en virkelig god historie, en klassisk græsk tragedie om familierelationer i Spanien, der siger en masse om spansk kultur. Den er meget spansk, men samtidig et universelt drama, man føler langt ind i maven. Den er bredere og mere narrativ end Jaimes tidligere film, men har stadig en meget klar kunstnerisk stemme."
Og hvad med samarbejdet om 'Birds of Passage'?
"Jeg boede nogle år i Colombia, før vi startede Snowglobe. Jeg har et colombiansk selskab, hvor jeg var i gang med at udvikle 'Birds of Passage' sammen med Ciro Guerra. Det var naturligt, at jeg fortsatte som producer på filmen, så jeg har finansieret og hovedproduceret den og koproduceret den i Snowglobe."
Hvorfor synes du, det er en vigtig film?
"Der er lavet mange fortællinger om narkotrafik fra Colombia både fra sydamerikansk, amerikansk og europæisk side. Men den dybere fortælling bag, og hvordan det hele startede med salg af marihuana til den amerikanske ungdom i 1970'erne, er aldrig blevet fortalt. Det har mest bare været tju-bang eller Pablo Escobar. Vi ville gerne fortælle om de rigtige mennesker, og hvordan det narkotikasalg, der senere er blevet den største tragedie i det colombianske samfund, startede."
"Ciro er i stand til at lave film på et meget højt kunstnerisk niveau, som samtidig kan nå et stort publikum. Det er den største film, der nogensinde er lavet i Colombia. Det har været en hård og lang rejse. Vi er ekstremt stolte af den."
Hvad har I fået ud af samarbejderne?
"Som selskab har vi lært en hel masse og har fået åbnet mange døre af at arbejde med nogle af de dygtigste instruktører i verden, ligesom det er lærerigt for vores danske holdmedlemmer at få lov til at prøve kræfter med en superligainstruktør."
"Samarbejdet går også den anden vej, så de instruktører, vi arbejder sammen med, er inde over mange af vores danske projekter som konsulenter eller sparringspartnere. Så det har den effekt, at alle hjælper hinanden og får noget kreativt ud af det."
"Fx har vi på en af vores kommende danske film haft både Amat Escalante, som vi arbejdede med på 'The Untamed', tilknyttet som konsulent og David Gallego, der er fotograf på 'Birds of Passage', i Danmark for at optage. Vi har mange samarbejdspartnere, der kommer med fra det ene projekt til det andet, og det højner niveauet af vores danske projekter og får dem til at skille sig ud."
"Både kreativt og finansieringsmæssigt har det været godt for os som et nyt selskab at få indblik i, hvordan man også kan arbejde på en anden måde end den gængse danske eller europæiske."
Er der en markant forskel i måden at arbejde på?
"Helt lavpraktisk er der meget mindre støtte i Sydamerika. Dem, der får lov til at lave en film, har ofte kæmpet virkelig hårdt for det og har lagt blod, sved og tårer i arbejdet på et andet niveau end i Danmark."
"De instruktører, vi arbejder med, er på et niveau, hvor de har mulighed for at tænke lidt mere ud af boksen og være mere frie i, hvad de gør, fordi der ikke er nogen, der påvirker dem på vejen. På godt og ondt går de nogle gange ud ad en tangent uden, bevidst eller ubevidst, at prøve at passe ind i en kasse. Jeg ved fx ikke, om Escalantes 'The Untamed', som vi jo koproducerede, nogensinde ville være kommet igennem et europæisk støttesystem."
Hvad kan du og de danske filmfolk bidrage med?
"I Danmark arbejder vi meget med en manuskript-instruktør-producer-trio. Der bliver taget mere hånd om manuskriptet, og man bruger mange år på at udvikle fortællingen. Som producer er man også i Danmark kreativt mere aktiv end i Latinamerika, hvor der er en større respekt eller frygt for, om man kan tillade sig at udfordre instruktøren."
"Mange af de store instruktører, vi har arbejdet sammen med, er ikke vant til at have en producer med meninger, men jeg tror, de har været glade for at blive udfordret. Jeg tror, det er sundt, at der er en producer, der stiller spørgsmål og deltager kreativt frem for bare at skaffe pengene."