Hvad er Filminstituttets reaktion på anklagerne om krænkende adfærd i filmbranchen?
Det kan ikke siges tydeligt nok, at Filminstituttet tager afstand fra alle former for seksuel chikane og magtmisbrug.
Der skal stort mod til at stå frem, som mange kvinder gør det lige nu. Det er vigtigt, at historierne kommer frem i lyset og kan bidrage til at skabe en kulturforandring. Vi må indse, at seksuelle krænkelser og magtmisbrug ikke er ualmindelige i film- og mediebranchen. Og det er helt uacceptabelt.
Hvor står Filminstituttet principielt i sager om seksuelle krænkelser i branchen?
Filminstituttet er hverken politi eller arbejdsmiljømyndighed. Vi kan ikke fx udelukke en filmskaber fra at modtage støtte på baggrund af personlige beretninger eller avisartikler.
Men vi bliver jo også klogere i lyset af de sager, der kommer frem. Og vi erkender, at vi fremover skal være mere årvågne og proaktive.
Hvad vil Filminstituttet gøre nu?
Vi er gået i gang med et eftersyn af vores politik og beredskab, når det kommer til seksuel chikane og andre former for magtmisbrug. Det gælder både hos os selv og i relation til branchen.
På Filminstituttet tager vi det op i ledelsen, i afdelingerne og i de eksisterende samarbejdsorganer og beslutningsfora. Vi overvejer, om der er behov for et blik udefra på organisationen, og om der skal være en mulighed for at kunne henvende sig til et eksternt organ. For ligesom andre organisationer og virksomheder har vi jo en klar formodning om, at der i hvert fald ikke sker krænkende adfærd her hos os – men det har jo vist sig, at man desværre ikke kan tage noget for givet på det her felt.
I forhold til branchen er det mere kompliceret. Filminstituttet er en støtteorganisation. Vi er sat i verden for at støtte filmkunst og filmkultur, vi er ikke sat i verden for at håndhæve arbejdsmiljølovgivningen. Vi forudsætter, at lovgivningen bliver overholdt i selskaberne. Det er deres ansvar, at der ikke sker magtmisbrug og krænkende adfærd, og at der hersker en ordentlig arbejdskultur.
Men det er jo indlysende, at der er brug for selvransagelse, refleksion og handling i alle hjørner og på alle niveauer. Og vi skal som Filminstitut sammen med branchens organisationer sørge for, at der er kontinuerligt fokus på det her område.
Der er en tendens til, at vi har vældig meget fokus på problematikken i perioder, når konkrete sager kommer frem – og så ebber opmærksomheden ud efter nogen tid.
Vi skal sikre, at den her diskussion hele tiden er present. Vi har som Filminstitut ikke mandat til at komme med konkrete løsninger og procedurer, som forhindrer krænkelser og magtmisbrug i branchen, så indsatsen skal nødvendigvis foregå i et bredt og forpligtende samarbejde på tværs af branchen.
Er der konkrete initiativer på vej?
I forlængelse af #MeToo blev der for nogle år siden igangsat et bredt og ambitiøst initiativ – nemlig Film og Scenekunst Initiativet, som 20 organisationer stod bag, med formålet at forbedre arbejdsmiljøet i branchen. Der er fortsat brug for bredt funderede initiativer som det.
Der er en rapport på vej fra Aarhus Universitet lavet i samarbejde med Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansk Teater, der skal afdække sexisme i film- og teatermiljøet. Med udgangspunkt i rapporten mener jeg, at branchen bør lave en plan for, hvordan den fremover vil arbejde med problemet.
Der er en lang række spørgsmål og udfordringer, som vi på nuværende tidspunkt ikke har svar på. Hvordan forebygger vi? Hvordan skaber vi nogle strukturer og samarbejdsformer, hvor vi kan sikre, at tingene ikke gentager sig? Og hvordan sørger vi for et trygt og godt arbejdsmiljø for alle? Svarene bliver vi nødt til at finde i samarbejde med filmbranchen.