Der sker noget lige om lidt, det ser man i øjnene på ham. Blikket er fjernt, distanceret. Næsten drømmende.
Abdi har taget plads på en af de forreste rækker, og nu sidder han og filmer op mod scenen med et sølvfarvet lommekamera for at lade, som om han er journalist.
Men den store hvide dragt, som han bærer, fortæller en anden historie. Under den gemmer Abdi formentlig på det, der om få sekunder vil besegle hans skæbne.
Vi befinder os på et hotel i Somalias hovedstad, Mogadishu, og netop nu er en række nyudklækkede og slipseklædte læger i færd med at blive hædret af deres universitet. Det er på mange måder inkarnationen af Somalias fremtid, der en efter en hyldes med klapsalver fra deres nærmeste. Et mindeværdigt øjeblik.
Men så …
Bum.
Et kolossalt brag. Lyden af skrig, knuste ruder og et rum, der ramler sammen.
Følelsen af kaos, angst, total panik.
Og da røgen har lagt sig: Synet af blodpøle på gulvet, sønderrevne menneskekroppe og soldater, der løfter op i murbrokkerne for at lede efter løse lemmer.
Det er ikke til at forstå, at nogen på så destruktiv vis kan finde på at tage livet af sit lands fremtid. Endnu mere ubegribeligt er det, at det er Abdi, der denne decemberdag i 2009 har udløst selvmordsbomben. En ung mand, der er vokset op i Rødovre, har spillet fodbold i København og levet et forholdsvist normalt ungdomsliv.
Og Abdi er ikke det eneste tragiske eksempel på en ung mand, der efter at være blevet formet af det danske Velfærdssamfund alligevel søger mod ekstremerne og ender med at trykke på detonatoren og tage en række uskyldige med sig i døden. Hans dansksomaliske kammerat Hassan sprænger året efter sig selv i luften blandt civile borgere i Mogadishus lufthavn.
Hvordan i alverden går det til?
DEN TUMULTARISKE og højdramatiske scene indleder dokumentarfilmen "Krigerne fra Nord", som bringer os tæt på en hemmelig dansksomalisk celle i København, der sværger troskab til den militante terrorbevægelse al-Shabaab.
Det somaliske miljø i Danmark er notorisk svært at trænge ind i, og militante islamister deler af åbenlyse grunde ikke ud af deres statsundergravende planer. Så meget desto mere unikt er det som udenforstående at komme ind i en verden med en lille gruppe unge mænd, der erklærer sig klar til at slå ihjel i Guds navn. En verden, vi alt for ofte ser katapulteret op på avisernes spisesedler, men alt for sjældent får indsigt i, så vi forstår. En verden, der viser os, at forbenede jihadister oftest ikke indleder deres radikaliseringsproces som forbenede jihadister, men som socialt marginaliserede unge skæbner, der famler efter et fundament at stå på, et fællesskab at tro på og en brændende sag at tænde på.
Abdi, Hassan og deres ven Mohammed er som taget ud af den fortælling. Mens de to første i dag er døde, befinder Mohammed sig stadig i Somalia. Historien om de tre unge mænd og det fællesskab, der gjorde dem rede til at betale den ultimative pris for deres tro, oprulles af et fjerde medlem af cellen, "Skyggen", der i tide forlod det radikale islamistiske miljø og nu anonymt – og som den første nogensinde – fortæller om al-Shabaabs rekruttering i Danmark.
DET ER DENNE menneskelige udvikling, der er så ufattelig vigtig for os at forstå. Som journalist, der til daglig skriver om radikalisering og terrorisme, oplever jeg ofte, hvordan nuancerne fortaber sig i en tåge af slibrige overskrifter, begrænset spalteplads og dramaturgiske virkemidler. Jeg kan sågar ikke sige mig fri for selv at have generaliseret, når komplekse sager skulle forløses og forklares til masserne på et splitsekund.
Alt for ofte glemmer vi, at disse mennesker ikke er pariaer, men er en del af os, opvokset i vores egne baggårde, formet af vores samfundsinstitutioner, taler formfuldendt dansk, navigerer hjemmevant i vores samfund og langt fra altid kommer fra dybt religiøse familier på samfundets bund. Alt for ofte noterer vi os, at den følelse af selvværd og broderskab, som de militante miljøer kan levere, er følelser, det etablerede samfund i mange tilfælde kunne have givet dem.
Og hvor stiller det så os? Det stiller os der, hvor vi må indse, at skal disse mennesker vænnes af med deres brutale tankegang, må vi forstå og anerkende, hvilken værdi fællesskaber som den dansksomaliske celle i København har.
Det er derfor, "Skyggen", der i dag har vendt sin fundamentalistiske fortid ryggen, stadig taler om tiden i cellen som den bedste i hans liv. Det er derfor, at Mohammed nede i Somalia ikke vender hjem til sin frustrerede far, Abukar, som i Danmark har viet sit liv til at få sin søn tilbage i live. Og det er dybest set derfor, at Abdi og Hassan endte som selvmordsbombere.
Vi har brug for små historier som Hassans, som Abdis og som Mohammeds for at kunne begribe den store historie: At vi i øjeblikket står med en strøm af hellige krigere, der rejser fra Danmark mod væbnede konflikter i så stort antal, at det ikke har set sin lige siden Anden Verdenskrig.
DET ER PERSPEKTIVET. Det er i den kontekst, vi skal lære af krigerne fra nord og deres historier.
Mens politikere i Danmark og resten af Europa lige nu desperat forsøger at dæmme op for de udrejsende jihadister, er det vigtigt at huske os selv på, at disse mennesker er produkter af vores egen verden og skal mødes som sådanne. De er udtryk for de enorme sociale udfordringer, som samfundet er nødt til at løse – snarere end mennesker, der får kolde fødder ved udsigten til strammertiltag som inddragelse af passet eller opholdstilladelsen.
Som en 27-årig danskpakistansk Syriens-kriger, jeg snakkede med for nylig, sagde til mig:
"Hør her, jeg er ikke bange for at blive lagt for had i Danmark. Hvorfor skulle jeg søge respekt i det danske samfund, når det danske samfund aldrig før har givet mig respekt?"
OG SÅ ER VI på sin vis tilbage ved Abdi og hans sølvfarvede lommekamera. Til spørgsmålet om, hvordan i alverden det kunne gå til.
Man spørger sig selv, om denne unge dansksomalier havde et alternativ til at sprænge sig selv i luften? Om tragedien kunne være blevet stoppet i tide?
"Krigerne fra Nord" stopper ikke svaret ned i halsen på os. Vi må tænke selv. Og det er måske det, vi allermest har brug for. At tænke.
"Krigerne fra Nord" er instrueret af Søren Steen Jespersen og Nasib Farah og er produceret af Helle Faber for Made in Copenhagen.
Filmen blev vist på DR1 søndag den 12. oktober kl. 21.50, og kan nu streames på Filmcentralen. I november deltager filmen i konkurrence på den store dokumentarfilmfestival IDFA i Amsterdam.
(Denne nyhed er opdateret den 13. oktober 2014).
Krigerne fra Nord
I december 2009 går en selvmordsbomber ind til en translokation for 35 nyuddannede læger i Mogadishu og sprænger sig selv og 19 af de tilstedeværende i luften. Selvmordsbombere er hverdagskost i Somalia, men det særlige ved denne unge mand var, at han var dansker og fra Rødovre. Sagen får stort set ingen opmærksomhed i den danske presse - heller ikke selvom den somaliske præsident raser mod de 'udenlandske krigere', som tager til Somalia for at slå ihjel.
