"The Zookeeper" vinder 2 priser på USA-festival

Pressemeddelelse16.11.2001
Den dansk producerede film "The Zookeeper" vandt prisen for Bedste
Film og Bedste Mandlige Skuespiller på Fort Lauderdale International Film
Festival, USA, der blev afholdt fra 17. oktober - 11. november.
Sam Neill ("The Piano", "Jurassic Park") vandt prisen for en
overbevisende fortolkning af karakteren Ludovic, en desillusioneret
ekskommunist, der helliger sit liv til at redde dyrene i en zoologisk have
et sted i Østeuropa, stærkt præget af borgerkrig. I store roller ses
Ulrich Thomsen og den 12-årige Javor Loznica, født i Bosnien og opvokset i
Danmark.
Filmen, der er instrueret af Ralph Ziman, er solgt til mere end 25
lande. Det er det danske Svendsen Film med producent Michael Lunderskov,
der har produceret og hovedfinancieret filmen. Den får sin første
biografpremiere i Prag den 22. november, og i Danmark er der premiere i
starten af 2002.
Fort Lauderdale International Film Festival: www.fliff.com The Zookeeper: www.zookeeperthemovie.com
For yderligere oplysninger, kontakt:
Svendsen FilmMichael Lunderskov, 2224 2210, michael@moviefan-as.com
Det Danske FilminstitutLars Fiil-Jensen, 2032 8121, larsf@dfi.dk