Dokuserie på Kanal 4: Kunsten at overleve som barn

Fire tirsdage fra den 17. august viser Kanal 4 dokumentarserien "Kunsten at overleve som barn". Gennem et år følger serien fire børn i udsatte familier og deres kamp for at klare en hverdag med problemer både derhjemme og i skolen.

Med et problematisk forhold til skolen, og en økonomisk og psykisk hårdt presset familie som bagland, kan kunsten at overleve som barn være svær at mestre. Men sådan er vilkårene for Julie, Martin, Claire og Isak, der er hovedpersonerne i Kanal 4's nye dokumentarserie "Kunsten at overleve som barn".

Om personerne

julie_150 Julie på 9 år er sammen med sin familie flyttet fra Nørrebro til en lejet gård på Stevns. Julie har det både svært i skolen, hvor hun slås for at få venner, og derhjemme hvor hun kæmper for at få accept fra sin mor. Julies mor har haft en fødselspsykose de første fire år af Julies liv, og det har sat sine spor på forholdet.

Public Service Puljen

Public Service Puljen er en del af medieforliget 2007-2010. Puljen har været på i alt 95 mio. kr. i indeværende forligsperiode.

Public Service Puljens formål er at støtte udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar. Puljen støtter original og nyskabende tv-produktion og skal tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed.

I Medieaftalen 2011-2010 er Public Service Puljen videreført og udbygget: Puljen er øget til 37.5 mio. kr. årligt, og der åbnes op for tilskud til public service tv-programmer for børn og unge samt public service radioprogrammer.

Se også Det Danske Filminstituts Evalueringsrapport fra februar 2010.

martin_150 Martin på 11 år bor med sin mor og stedfar samt syv søskende og halvsøskende i en lille lejlighed i Horsens. Både hans mor og stedfar er uarbejdsdygtige, og familien har ikke mange penge at klare sig for. Martin har store problemer i skolen. Han kan hverken læse eller skrive, selvom han går i 5. klasse, og hans mor kæmper en indædt kamp med skolen, som hun mener behandler Martin forkert.

claire_150 Claire på 9 år bor i Herlev sammen med sin mor, som er på kontanthjælp. Både hendes mor, søster og bror er ramt af psykiske lidelser, Claire er som den eneste ikke psykisk syg. For Claire er det en kæmpe udfordring at skulle lære at sige fra og at tænke på sig selv, men hun får hjælp hos ”Ungerne”, et kommunalt tilbud til børn med psykisk syge forældre.

Isak_150 Endelig møder vi Isak, der er fra Uganda og bor med sin mor og bror i et socialt belastet kvarter på Nørrebro. Isaks forældre er skilt, og Isak har ikke meget kontakt med sin far. Isaks mor er ved at uddanne sig til so-su-hjælper, og hun knokler for at hendes sønner skal komme ud af det hårde miljø, de vokser op i, og få en god uddannelse.

Kanal 4 har tradition for at dække sociale temaer, men "Kunsten at overleve som barn" adskiller sig ved temaets tyngde og høje ambitioner i forhold til produktionen. Serien er optaget over et helt år for at komme tæt på seriens hovedpersoner – børnene. Desuden er tilrettelæggeren synligt til stede i programmerne som vidne til børnenes hverdag og som deres nærmeste fortrolige.

"Kunsten at overleve som barn" er tilrettelagt af Anne Hjort og Sussie Weinold og produceret af Henrik Grunnet, Eyeworks for SBS / Kanal 4. Serien af støttet af Public Service Puljen.

Tid: Tirsdag den 17. august og de følgende 3 tirsdage kl. 20.00 – 21.00.
Kanal: Kanal 4

Tilføj alle afsnit til din kalender (ics-format).