"Vi har ikke styr på vores privatliv", hævdede medlem af kulturministerens unge rådgivningspanel, Andreas Groth Clausen. Noget han i og for sig er ligeglad med, for unge opfatter de sociale medier i almindelighed og Facebook i særdeleshed som et livsvilkår, de har lært at leve med. De tager ikke i så høj grad del i frygten for misbrug af personlige data. For unge er Facebook et parallelsamfund, hvor man designer sig selv. "Internettet er ikke virkeligheden", som Groth Clausen udtrykte det.
Det var nogle af de holdninger, der kom til udtryk, da et panel beståenden af unge og ældre fredag den 21. september var samlet i DGI Byen til paneldebatten 'Vejen frem ifølge de unge'. Medierådet var medarrangør af denne paneldebat under den årlige konference for Dansk IGF. Deltagerne var fra Kulturministerens unge rådgiverpanel samt IT-advokat Martin Von Haller Grønbæk, Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder, Henrik Chulu fra Bitbureauet og Ronnie Fridthjof fra Fridthjof Film.
Det er åbenhed og transparens, der er den største garant for ansvarlighed på de sociale medier, hævdede IT-advokat Martin Von Haller Grønbæk. Det er de unge deltagere for så vidt enige i. For dem er det ikke delingen af billederne fra drukturen eller sommerferien på Ibiza, der vækker bekymring.
Det, der for de unge giver stof til eftertanke, er mere, hvad de opsamlede data bruges til, og hvor de gemmes. Hvem får informationen, og hvordan bliver den brugt? Ditte Marie Thiemer Johansen, også fra kulturministerens unge rådgivningspanel, brugte sammenligningen: "Hvis man ringer til sin socialrådgiver, giver man ham jo heller ikke lov til at gå ind i sin stue og hente ens dagbog".
Hvilke kulturprodukter kan betale sig
Debatten nåede vidt omkring."Kulturprodukter har ingen individuel værdi," mente Henrik Chulu fra Bitbureauet. Det er for de unge i dag snarere fællesskabet omkring et kulturprodukt, der kan generere en indtægt.
"Hvilket kulturudbud vi vil have?" spurgte filmproducent Ronnie Fridthjof, der repræsenterede den klassiske kulturproducent i paneldebatten, og efterlyste en stillingtagen. Økonomien i film- og tv-selskaber presses af streaming-tjenester for film og tv. Når for eksempel Netflix indtægterne kun er en brøkdel af det tidligere dvd-salg, vil det i sidste ende betyde mindre kultur og altså færre film, medmindre politikerne spytter flere penge i kassen.
Spildte kræfter
At de unge er trætte af at være kriminaliserede i hele pirateri-debatten, fremgik også af diskussionen. Det er de traditionelle afsendere af kulturprodukter, som film- og pladeselskaber, der selv bærer ansvaret for, at de ikke i tilstrækkelig grad har været på forkant med udviklingen, mente flere af panelets især unge deltagere. Alt for mange kræfter og ressourcer er brugt på kopibeskyttelse, hvilket i realiteten har resulteret i en bremsning af udviklingen. Noget man ser resultatet af lige nu, hvor selskaberne kæmper for at finde nye bæredygtige løsninger.
Det er fleksibilitet og tværgående platforme, og især et godt udvalg af film og musik, der er vigtigt for de unge. Så vigtigt, at de også er villige til at betale for ydelsen, som man ser det nu med Spotify. Ditte Marie Thiemer Johansen fra rådgiverpanelet mente ikke, at der var grund til frygt på det område: "Kulturlivet kommer ikke til at dø. Hurra for udviklingen!".