EU’s rammedirektiv om affald fastlægger nogle grundlæggende principper for affaldshåndtering. Det tager højde for forskellige løsningers indvirkning på klimaforandringer, luft- og vandkvalitet og ressourceudtømning, og så sætter det en ramme for ansvarlig affaldshåndtering og minimering af miljøpåvirkninger.
Rammedirektivet bør bruges som en struktur, der hjælper organisationer med at prioritere de handlinger, der har en forebyggende effekt på mængden af affald, frem for en retroaktiv effekt på bortskaffelsen af affald.
Direktivet omfatter fem trin – ”the Waste Hierarchy” – fra det mest ønskværdige til det mindst ønskværdige:
- Prevent
- Re-use/repurpose (minimize)
- Recycle
- Recover
- Dispose
I delrapporten The Good Environmental Practices Guide gennemgås på side 28-31 hvert trin med tips, og i Annex 2 (side 57 ff.) gives der konkrete eksempler.
I rapporten finder du også forslag til tiltag inden for miljøstyring, energiforbrug, transport, grønne indkøb og hvordan du får indflydelse på dine omgivelser.