Som led i den løbende udskiftning af Spilordningens eksterne redaktører er Annemette Kiil Mørup nu blevet tilknyttet og tager over for Dajana Dimovska.
"Dajana har været en stor ressource i Spilordningens redaktion med sit brede kendskab til den danske Spilbranche, sin erfaring med spiludvikling og sit store engagement," siger redaktør Simon Løvind om udskiftningen.
Annemette Kiil Mørup arbejder som Senior Product Manager på Raw Power Games og har inden da været Technical Program Manager hos Unity. "Annemette har et et godt øje for både teknologien og de planer og mennesker, der skal til at udvikle nye spil, og vi ser meget frem til samarbejdet," siger Simon Løvind.
Spilordningens redaktion består dermed af Simon Løvind, Peter Holm og Annemette Kiil Mørup.