1) Hedeselskabets mindepark 'Kongenshus' på den jyske hede indvies af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Parken er opført for at hædre hedebøndernes slidsomme arbejde. 1.200 hektar hede er blevet fredet og 39 store sten rejst – én for hvert herred, hvis befolkning opdyrkede heden. Omkring herredsstenene er anlagt flere sognesten med over 1.200 navne på opdyrkere af heden.
2) USA: Frygtelige ødelæggelser efter tornado i staterne Michigan, Ohio og Massachusetts. I alt er 400 mennesker omkommet.
3) Ny S-banestrækning mellem Valby og Glostrup indvies af generaldirektør Emil Terkelsen og trafikminister Jørgen Jørgensen. Strækningen på 7 km har kostet 21 millioner kr.
4) USA: Ny to-motorers helikoptere demonstreres i Connecticut.
5) Helautomatisk græsslåmaskine demonstreres.
6) Spanien: General Francisco Franco til tyrefægtning i Sevilla. Franco hilser på dagens tre matadorer.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.