Et gammelt, kristen ægtepar bor ude på Lars tyndskids marker. Manden Gert kan ikke leve uden sin daglige dosis kød fra et selv-slagtet dyr. Guds veje er dog uransagelige og Gert bliver lam efter et forsøg på at slagte en høne. Det begynder langsomt at gå op for hans kone, Bodil, at det ikke er en helt normal høne, der er skyld i Gerts ulykke. Hun er overbevist om, at hønen er Guds talerør og har et budskab den gerne vil dele. Bodil forsøger at overbevise Gert om dette, men det ender voldeligt, da Gert ved en fejltagelse kommer til at pløkke sin kone ned. Gud kommer dog endnu engang på banen og genopliver Bodil, hvilket får Gert til at adlyde Guds budskab om ikke at slå uskyldige dyr (og koner) ihjel
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.