På godset chokeres Grev Robert, Lady Mary og resten af Crawley-familien af Enkegrevinden af Granthams mystiske fortid. Hun har nemlig arvet en villa i Sydfrankrig fra en gammel bekendt, som de aldrig har hørt om før. Samtidig bliver familien kontaktet af en filminstruktør, som gerne vil benytte Downton Abbey som kulisse i sin nyeste film. Da godsets tag har brug for en kærlig hånd, takker familien ja til tilbuddet og den medfølgende kompensation.
Mens de mest film-skeptiske beboere på Downton Abbey drager mod Sydfrankrig for at besøge familiens nye villa, får de tilbageværende Crawley-familiemedlemmer og deres tjenestefolk en helt unik mulighed for at overvære, hvordan filmmediet fungerer i dets spæde start.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.