Safa er 5 år og går i børnehave. Safa er en sky og stille pige, der ikke har let ved at knytte bånd til de andre børn. Men hun har heldigvis den jævnaldrende Ludvig. En dag viser Ludvig Safa en hemmelig skat. Den er i en hule i træet bag ved børnehaven. Skatten består af forskellige dimser, chokoladepapir, en knækket cykelnøgle og to store dinosaurer, som Ludvig har taget fra børnehaven. Ludvig lover Safa at de kan dele deres hemmelighed, hvis også Safa finder noget til skatten. Safa ved godt hvad hun skal tage; den store glaskugle fra kuglebanen. Men da pædagogerne begynder at finde ud af, at der er ting der forsvinder, bliver Safa usikker: har hun gjort noget hun ikke må? Skal hun sige noget til de voksne om dinosaurerne i Ludvigs hule? Og hvad vil Ludvig sige til det?
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.