Filmen 'See for Me' følger den blinde kvinde Sophie, der forsørger sig selv ved at passe på velhavende familiers huse, mens de er på ferie.
Hendes seneste job er en stor afsidesliggende villa uden for New York. Med sig har Sophie appen "See for me", der forbinder mennesker med nedsat syn med hjælpere, der gennem videochat kan agere øjne for den svagtseende. Det viser sig at blive vigtigere, end Sophie havde regnet med, da en gruppe kriminelle, på jagt efter et velassorteret pengeskab, bryder ind i den store villa.
Sophie må nu bruge alt sin kløgt i kampen for at undslippe villaen, der med ét er forvandlet til en livsfarlig labyrint.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.