I det tidligere Sovjetunionen blev kunst og arkitektur stramt styret fra centralt hold. Bygninger og monumenter blevet bestemt oppefra, men kunstnere og arkitekter opdagede, at grebet ikke var lige så stramt, når det drejede sig om unionens busstoppesteder! Det udnyttede de til at skabe storslåede og farverige kunstværker ud af dem. Et af de værker faldt den canadiske fotograf Christopher Herwig over i 2002, og siden har han jagtet busstoppesteder med sit kamera om halsen for at forevige de arkitektoniske og kunstneriske perler, inden de er væk. For det er ikke alle der ser samme skønhed, når de kigger på de sovjetiske levn. Instruktør Kristoffer Hegnsvad sætter sig ind i bilen med Herwig og kører i syv år rundt i det tidligere Sovjetunionens enorme vidder i jagten på de utrolige busstoppesteder og deres skabere, til et score af det til denne lejlighed gendannede lettiske synthrockband Zodiac.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.