I femten år skrev Josef Mysliveček (1737–1781), kendt som 'Il Boemo', musik til alle de italienske hoffer og byteatre, fra Napoli til Firenze, Torino og Venedig. I Italien mødte han tilmed den unge Mozart, som han blev venner med og agerede mentor for. I Venedig anno 1765 er Josef dog blot en ung mand med store musikalske drømme. Men udover sine musikalske evner er Josef begunstiget med et charmerende væsen, og da han tiltrækker sig opmærksomhed fra en velhavende ung kvinde, bliver det starten på en utrolig rejse, der vil gøre alle hans musikalske drømme til virkelighed. Det er historien om en ekstraordinært talentfuld operakomponist; om passion, kærlighed og musikkens kraft!
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.