Efter sin mands pludselige død må Nawal ikke blot kæmpe med sorgen og sin nye status som enke og enlig mor til datteren Nora. Hun står også over for sin mands ubetalte gæld og risikoen for at miste sit hus og sin arv. For uden en mandlig arving tilfalder huset hendes svoger, der samtidig udser sig chancen for at overtage myndigheden over Nora. Dybt frustreret og fortvivlet lyver Nawal sig gravid i håbet om, at muligheden for en søn vil vinde hende uundværlig tid i det patriarkalske jordanske retssamfund. Et valg, der kaster hende ud i en kamp mod systemet i forsøget på at tage skæbnen i egen hånd.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.