Liv og hendes gruppe af graverjournalister er desperate efter at finde en højprofileret historie, som kan redde deres dokumentarprogram, Brændpunkt. Et anonymt tip retter deres opmærksomhed mod det nybyggede fængsel, Gaudehøj, hvor noget tilsyneladende er helt galt. Ved at benytte en muldvarp til at komme indenfor murene opdager de, at en gruppe indsatte holdes fanget i en hemmelig afdeling under forhold, der er i modstrid med grundlæggende menneskerettigheder. Det viser sig, at ansvaret for den mørklagte fængselsafdeling trækker tråde til øverst i det politiske system. Da redaktionen skal til at afsløre skandalen, møder de uventet modstand og må beslutte, om det er værd at risikere alt for få sandheden frem.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.